Henter kommentarer

Produktion alene afslører ikke eurozonens sundhed


Foto: Fisher Investments Norden
Foto: Fisher Investments Norden
Vis mere

Er sorte skyer ved at trække sig sammen over Europas økonomi? Uge efter uge ser vi i de finansielle nyheder, at eksperterne advarer om problemer i euroområdet, der breder sig fra Tyskland, euroområdets største økonomi og industrielle kraftcenter. Og tallene, de anfører, er bestemt ikke gode. Den negative statistik koncentrerer sig imidlertid primært om produktionssektoren. Oplysninger om servicesektoren får ofte meget lidt mediedækning til trods for, at den står for en meget større andel af euroområdets økonomiske resultater (som vist nedenfor). For at kunne vurdere nøjagtigheden af overskrifterne i de finansielle medier og kunne træffe fornuftige investeringsbeslutninger er det vigtigste efter vores mening at forstå, hvordan et lands/en regions økonomi er sammensat.

Økonomiske data for tung industri har været svage i hele euroområdet det meste af året, og Tyskland synes at være den primære årsag. PMI'er (Manufacturing Purchasing Managers’ indexes, indkøbschef-indeks) – månedlige nøgletal, der har til formål at afspejle den nuværende og fremtidige erhvervsaktivitet – blev svagere i euroområdets fire største økonomier (Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien) i starten af året og viste, at Tyskland registrerede et fald med PMI-målinger under 50 (hvilket betragtes som grænsen mellem vækst og afmatning). Tysklands svækkelse var tilstrækkelig til også at trække euroområdets produktions-PMI ned til afmatningsniveau, hvilket fik finansielle medier til at advare om udbredt økonomisk svaghed. Dette mønster gentog sig for euroområdets industriproduktion (minedrift, produktion og offentlig forsyning), som faldt i marts og april i takt med, at Spanien og Tyskland oplevede afmatning, hvilket trak flere overskrifter. Svag tysk eksport kastede tilsyneladende benzin på bålet med et fald i eksporten (å/å) på 0,5 % i forhold til april året før. Adskillige økonomiske eksperter advarede om, at det var tegn på økonomisk afmatning, der havde slået rødder i regionen. Efter vores mening er der en langt mindre negativ og mindre ildevarslende forklaring: I løbet af hele første kvartal viste adskillige rapporter, at britiske virksomheder opbyggede store lagerbuffere som forberedelse til den oprindelige Brexit-dato, den 29. marts. Forsinkelsen af Brexit gjorde den store lageropbygning unødvendig og betød, at virksomhederne stod tilbage med overskydende varer, som de skulle arbejde sig igennem, hvilket midlertidigt reducerede efterspørgslen. Vi mener, at det forklarer en stor del af faldet på 22 % i Tysklands eksport til Storbritannien i april (sammenlignet med april 2018). I stedet fokuserede nyhedsmedierne på svækkelsen af et industrielt kraftcenter.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Dette fokus er efter vores mening misvisende. Produktionssektoren udgør kun 25,3 % af euroområdets bruttonationalprodukt (BNP, et officielt mål for økonomisk produktion). Servicesektoren, som udgør en meget større del, nemlig 73 % af euroområdets BNP, fik tilsyneladende mindre opmærksomhed. At fokusere på produktionssektoren, mener vi, skyldes til dels en forældet opfattelse. Fremgangen inden for servicesektoren er et fænomen fra midten til slutningen af det 20. århundrede og synes i dag at blive fremstillet i et knap så idealistisk et lys, som dengang landene primært fremstillede ting. For rent fysisk kan man ikke rigtig røre ved en tjenesteydelse – den kan ikke fremvise et regionalt eller nationalt håndværk som en fysiske vare med det resultat, at der ikke er nær så megen stolthed forbundet med en serviceydelse. Med andre ord – forholdsmæssigt er der mangel på data. I starten af det 20. århundrede udarbejdede økonomer statistikker for industrilandene, der havde til formål at måle et lands evne til at producere krigsmateriel efter 1. verdenskrig. Efter vores mening er dataene ikke blevet opdateret i forhold til den økonomiske udvikling.

De få statistikker, der imidlertid findes for servicesektoren, viser meget stærkere resultater end produktionssektoren. Tag f.eks. service-PMI. Euroområdets service-PMI har holdt sig over 50 i hele første halvår af 2019, og har også holdt det samlede PMI-indeks for euroområdet (der viser både service- og produktionssektoren) over 50.

Efter vores mening viser det, hvordan vækst i den største del af en økonomi betyder mere for den overordnede vækst end svækkelse i et enkelt område – også selvom der er megen fokus på det pågældende område. Selv i Tyskland synes servicesektoren at mere end opveje problemerne i produktionssektoren, hvilket betyder, at det samlede, tyske PMI-indeks har vist vækst hele året. Andre indikatorer peger også på, at servicesektoren klarer sig godt. Euroområdets detailhandel har været positiv frem til og med april til trods for nogen volatilitet hen ad vejen. Private husholdningers samlede forbrug, som omfatter alle udgifter til serviceydelser, steg med 2,1 % (å/å) i 1. kvartal af 2019.

For at forstå, hvilke sektorer, der bidrager mest til et lands eller en regions økonomi, er det efter vores mening vigtigt at kunne vurdere, om investorstemningen giver et nøjagtigt billede af de økonomiske drivkræfter. Vi mener, at en af aktiemarkedernes primære drivkræfter er den manglende forbindelse mellem de økonomiske realiteter og stemningen. På langt sigt mener vi, at markederne er meget effektive, men på kort sigt, hvor stemningen har stor indflydelse, kan de være ineffektive. Hvis investorer i det store og hele har meget negative forventninger til, hvad der sandsynligvis vil ske, så mener vi, at der generelt er en mulighed for en positiv overraskelse, der kan øge investeringsafkastet senere hen. At vurdere mediedækningen har efter vores mening stor betydning, da det både giver viden om den aktuelle markedsstemning og kan påvirke investorernes holdninger. Her mener vi, at det kan hjælpe investorer med at detektere den økonomiske styrke, som de fleste overser, hvis de forstår den undervurderede rolle og samtidig overlegne økonomiske styrke, servicesektoren har. Det vil gøre dem meget bedre i stand til at se de muligheder, der kan ligge gemt i aktiemarkederne.

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, Storbritannien (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er godkendt og reguleres af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609), og er registreret i Storbritannien, (selskabsregistreringsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited’s hjemstedsadresse er: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og som er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.