12 jul: Kina: Mindre end ventet fald i eksporten og det modsatte for impo..
12 jul: Eurozonen: Industriproduktionen udviklede sig bedre end ventet
12-07-2019 10:24:37

Thomas Cook diskuterer redning til milliarder: Aktien hamrer ned

MAURITZ ANTIN, Ritzau/EPA/Scanpix

Det britiske rejseselskab Thomas Cook er i dialog med sin største aktionær, Fosun Tourism, og sine kreditorer om en redningsplan til 750 mio. pund, svarende til 6,2 mia. kr.

Redningsplanen vil give det asiatiske konglomerat kontrollen over rejseselskabets grupperejser og en mindre andel af dets flyselskab, skriver Bloomberg News.

Thomas Cook-aktien tæt på halveres på børsen i Storbritannien fredag formiddag og koster nu 7,104 pence.

Verdens ældste rejseselskab har ifølge Reuters kæmpet med faldende efterspørgsel på selskabets pakkerejser, høj gæld og en varm europæisk sommer i 2018, som lagde en skygge over bookinger.

En aftale kræver tilsagn fra aktionærerne og myndigheder, men ifølge Thomas Cook støtter selskabets største kreditorer rekapitaliseringen. Forhandlingerne er "konstruktive" og "fremskredne", lyder det ifølge Bloomberg News fra de to aktører.

Kapitalindsprøjtningen vil ifølge rejseselskabet bidrage med "tilstrækkelig likviditet til handel over vintersæson 2019/20 og den økonomiske fleksibilitet til at investere i fremtidens forretning", skriver nyhedsbureauet AFP.

Fosun Tourism ejer tæt på en femtedel af Thomas Cook, og ifølge en analytiker kan en større andel i brandet øge forretningen i konglomeratets hjemland, Kina.

- Fosun håber, at Thomas Cooks brandnavn og globale rækkevidde vil øge forretningen blandt de velhavende kinesiske turister, siger Andrew Collier, direktør hos Orient Capital Research, til Bloomberg News.

Thomas Cook havde ifølge mediet gæld på omkring 1,9 mia. pund, svarende til 15,8 mia. kr., ved udgangen af marts. I maj nedjusterede kreditvurderingsbureauet S&P sin vurdering af rejseselskabet, der i forvejen lå i "junk"-terræn, til "CCC+" fra "B-".

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
Relateret debat
13 jul - 
Thomas Cook Travel har været tæt på konkurs, men ser nu..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Fondsbørsmeddelelser

Aktier/tendens: Knaphed på positivt nyt før åbning med spot på banker

17-07-2019 08:24:44
Bortset fra en marginalt stigende future for det amerikanske S&P 500-indeks er der ikke meget, der peger i positiv retning for det danske aktiemarkedet op til åbningen onsdag morgen.I USA lukkede markederne med fald i alle tre toneangivende indeks, som dermed ikke kunne fortsætte rekordrækken. Og fra Asien kan en trykket stemning give negativ inspiration til den europæiske handel.Tirsdag lukkede d..

Goldman Sachs: Højere indtægter kravlede ikke med på bunden

16-07-2019 13:51:32
Indtægterne fra aktiehandel, som er et vigtigt område for den amerikanske storbank Goldman Sachs, klarede sig bedre end analytikerne havde ventet i andet kvartal. Men selv om de samlede indtægter også steg en smule, bevægede de sig ikke med ned på bundlinjen i regnskabet for kvartalet.Det skriver Bloomberg News.På bundlinjen præsenterede den New York-baserede bank et overskud på 5,81 dollar per ak..

Aktier/tendens: Stilstand på sommertynde markeder - Genmab i fokus

16-07-2019 08:06:06
Genmab kan komme i fokus tirsdag, når det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson over middag kommer med regnskab for andet kvartal af 2019, da det fortæller, hvordan det globale salg af kræftmidlet Darzalex arter sig.Samlet peger det på en forholdsvis neutral åbning på det danske aktiemarked, hvis retningen skal tages efter futures for det tyske DAX-indeks, der ligger til et svagt plus.Man..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Trumps importafgifter tjener ikke nok til at dække omkostninger
2
Genmab: Johnson & Johnson salg af Darzalex overrasker
3
Vestas: Tabel med ordrer annonceret i 2019
4
Vestas lander ordre på 415 MW i Saudi Arabien - NY
5
Genmab/Sydbank: Dazalex-salget uden for USA overrasker

Relaterede aktiekurser


Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
17. juli 2019 09:10:37
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190703.1 - EUROWEB3 - 2019-07-17 09:10:37 - 2019-07-17 09:10:37 - 1 - Website: OKAY