Henter kommentarer

Afvejning af klimaændringer – risici og muligheder


Foto: Fisher Investments Norden
Foto: Fisher Investments Norden
Vis mere

Klimaændringer. Uanset, hvad din holdning er – og næsten alle lader til at have en – er det et af vor tids mest omdiskuterede politiske og samfundsmæssige emner globalt set. Mange eksperter advarer i finansielle publikationer i stigende grad om, at virksomhedernes omkostninger forbundet med klimaændringer vil skabe kaos i de kommende år. Efter vores mening er denne negative opfattelse dog for unuanceret.

Vi tror, at meget af den seneste snak stammer fra en CDP-rapport (Carbon Disclosure Project), der hævder, at 215 af verdens største virksomheder regner med at have omkostninger for ca. EUR 850 mia. i løbet af de næste 7 år. Over 80 % af de adspurgte virksomheder forventer, at mere miljøvenlig konkurrence vil have store omkostningsmæssige konsekvenser, fordi de skal betale mere for forsikring, afskrive “strandede aktiver” (ejendom, der anses for at være værdiløs til bogføringsformål på grund af økonomiske ændringer) og andre regulatoriske risici. Rapporten hævder, at ca. halvdelen af omkostningerne er uundgåelige.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Markederne er sandsynligvis ikke uvidende om klimarisici – eller -muligheder

Efter vores mening er markeder dog fremadrettede og indregner bredt tilgængelige oplysninger, der påvirker virksomheders indtjening – sandsynlige omkostninger, men også forventelige fordele – og justerer forventningerne hen ad vejen i takt med, at realiteterne bliver mere tydelige. Selvom meget af den rapportering, vi ser i finansielle publikationer, overdriver risiciene, er markederne efter vores mening generelt gode til at gennemskue realiteterne. CDP-rapporten anfører også, at de adspurgte virksomheder vurderer, at de kan tjene omkring EUR 1,8 billioner på at tilpasse sig til klimaændringer ved at investere ca. EUR 260 mia. Investering bidrager til økonomisk vækst og aktivitet, og det kan øge virksomhedernes muligheder. Selvom disse prognosetal primært er gætværk, viser de efter vores mening, hvordan de eventuelle økonomiske konsekvenser af klimaændringer ikke udelukkende er negative. Det fremhæver det, vi betragter som den enkle sandhed om kapitalisme: Problemløsning kan ofte være indbringende.

Vi mener heller ikke, at de estimerede omkostninger og fordele, der er antydet her, er faktorer med en kæmpe effekt. De 215 virksomheders samlede markedsværdi (den samlede værdi af deres udstedte aktier) beløber sig til ca. EUR 15 billioner. En billion euro – sådan cirka – fordelt på syv år (eller EUR 143 mia. om året) er ikke så voldsomt. Selv hvis det hele var negativt – hvis vi gik ud fra, at der ikke er nogen fordele – ville det sandsynligvis ikke være nok til at forårsage en global recession eller et bear-marked. Ifølge IMF var det globale bruttonationalprodukt (BNP, et officielt mål for den årlige samlede produktion) ca. EUR 75 billioner i 2018. IMF forudsiger, at det globale BNP vil udgøre ca. EUR 77 billioner i 2019. EUR 143 mia. er et fald på mindre end 0,2 %. Desuden viser historien efter vores opfattelse, at markederne løbende tilpasser sig ændringer. At betragte klimaændringer som en unik udfordring stemmer for os at se ikke overens med historien.

Markederne har klaret sig igennem tidligere ressourceforskrækkelser

Eksempel: I 1972 offentliggjorde Club of Rome The Limits to Growth, der advarede om, at jordens begrænsede ressourcer ikke kunne understøtte den stigende globale befolkning, og at det ville få direkte konsekvenser for både den brede befolkning og verdensøkonomien. Den tids “grønne revolution”, anført af landbrugsforskeren Norman Borlaug mangedoblede imidlertid landbrugsproduktionen ved at opfinde dværghvede, der kunne vokse i mindre frugtbare områder. Dette og andre fremskridt viste med tiden i bund og grund, at Club of Rome tog fejl. Verdens befolkning er stort set blevet fordoblet siden 1972. Samlet set er hungersnød og ekstrem fattigdom faldet i løbet af den tid. Ligeledes har forudsigelser om knappe råvarer og oliepriser, der ville stige til et astronomisk niveau, vist sig at være unøjagtige, da teknologiske fremskridt enten har forbedret udbuddet, reduceret efterspørgslen eller begge dele.

Vi mener, at markederne tager højde for miljøforhold og relativ ressourceknaphed/overflod – det er en del af de naturlige økonomiske op- og nedture, som vi altid oplever. Prognosen for udbud og efterspørgsel – for alle de ressourcer, som vi bruger – driver prisfastsættelsen, hvilket dermed påvirker virksomhedernes beslutninger. De kan tilpasse sig! Vi formoder, at det er grunden til, at tidligere lineære prognoser – og bekymringer – om befolkningstilvækst og ressourceknaphed har vist sig ikke at være nøjagtige. Historien viser, at med den rette motivation – som profit – kan mennesker være enormt kreative og samtidig løse store problemer. Den økonomiske historie viser, at det ikke er anderledes med klimaændringer.

Langsigtede prognoser er ikke definitive

Det er også vigtigt at tage prognoser med et gran salt og forstå deres underliggende antagelser. Hvad angår CDP-rapporten var der ikke en standardmetode, som de virksomheder, der skulle vurdere konsekvenserne af klimaændringer, skulle bruge. De blev ganske enkelt bedt om at fortælle, hvilke klimarisici og muligheder de kunne se, og hvor sandsynlige de mente, at de ville være. Efter vores mening resulterer denne form for undersøgelse med åbne spørgsmål i bedste fald i kvalificerede bud, der i sagens natur er subjektive. Rapporten anførte f.eks., at der var “påfaldende” regionale forskelle i undersøgelsesresultaterne. “Virksomheder med hovedsæde i USA, Brasilien, Mexico, Argentina og Chile er mindre tilbøjelige end andre regioner til at rapportere om væsentlige risici eller muligheder. ... Virksomheder med hovedsæde i USA ... rapporterer om et betydeligt beløb på ~USD 450 mia. i potentielle muligheder, lige under en fjerdedel af det samlede beløb på USD 2,1 billioner, hvilket dog er mindre end halvdelen af det, virksomheder med hovedsæde i EU rapporterer.”

Eller tag begrebet “strandede aktiver” – potentielle afskrivninger på grund af fysisk beskadigelse eller politikændringer, der skader virksomhedernes markedsværdi. Det er et regnskabsprincip, ikke økonomisk virkelighed. Tænk på oliefelter – et – efter vores mening - almindeligt identificeret potentielt strandet aktiv. Energivirksomheder medregner værdien af den olie, der stadig er i jorden, som et værdifuldt aktiv for dem. Men hvis regeringer øger eller indfører CO2-afgifter, frygter nogle, at olie kan blive uforholdsmæssigt dyrt og dermed dræbe efterspørgslen og gøre oliefelter værdiløse. Der er efter vores mening mange ukendte faktorer, der gør det vanskeligt at vurdere, om, hvornår og med hvor meget sådanne aktiver bliver ramt. For det første er den fremtidige klimalovgivning ukendt, men ville være den afgørende faktor i vores eksempel. For det andet falder priserne som regel også, hvis efterspørgslen falder. Hvis det sker, vil efterspørgslen på olie så stige igen? For det tredje, hvad kan erstatte olie? På kort sigt kan vi ikke se et realistisk alternativ, hvilket efter vores opfattelse gør opfattelsen af, at efterspørgslen på olie skulle kollapse inden for de næste par år, urealistisk. Det betyder, at enhver prognose er langfristet, hvilket, vi mener, generelt øger både usikkerheden og antallet af ukendte faktorer yderligere. Derfor virker estimater om “strandede aktiver” efter vores mening mest som gætteri og spekulationer.

Fremtiden er ikke skrevet endnu, men de fleste eksperter, vi er stødt på, lader til at være overdrevent negative med hensyn til fremtidens miljøperspektiver. Der findes imidlertid ikke et forudbestemt resultat, og efter vores mening vil de fleste selskaber ikke bare aktivt vurdere risici, men også forsøge at udnytte mulighederne.

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, Storbritannien (CVR-nr. 35243003). Fisher Investments Europe er godkendt og reguleres af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609), og er registreret i Storbritannien, (selskabsregistreringsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited’s hjemstedsadresse er: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og som er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.