19 jul: SF klar til højere skat for at stoppe salg af fossilbiler i 2030 ..
19 jul: Össur køber amerikansk proteseproducent - NY
19-07-2019 17:06:00

Fredagens aktier: Pandora fik stryg på børsen og tyngede C25

Ørsted og Ambu formåede ikke at hanke op i det danske eliteindeks fredag, hvor Pandora og indekstunge Novo Nordisk omvendt var med til at tynge.

Fredag sluttede C25-indekset 0,3 pct. lavere indeks 1128,41. Dermed fulgte det danske eliteindeks ikke den positive stemning, der ellers herskede i USA ved dansk lukketid.

Her var der begejstring over, at en af topcheferne i den amerikanske centralbank - New York-chefen John C. Williams - torsdag aften leverede endnu en bekræftelse af, at den amerikanske centralbank vil sænke sin rente på rentemødet i slutningen af juli.

- Jeg er egentligt lidt overrasket over det. Et medlem af Federal Reserve var ude at sige, at renterne skulle ned. Herhjemme er Novo Nordisk dog særligt med til at tynge indekset, siger Daniel Fabricius, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier.

Novo Nordisk sluttede 1 pct. lavere i 319 kr., og ifølge børsmægleren kunne den negative stemning skyldes den usikkerhed, som blev skabt i sidste uge.

Her kom det frem, at den amerikanske regering har sløjfet sit forslag om, at de rabatter, sygekasser og forsikringsselskaber opnår fra medicinproducenterne, skal videreføres til patienterne.

Til gengæld kan producenterne muligvis blive ramt af regeringens ønske om lavere medicinpriser, og det belastede særligt fredag i sidste uge medicinalaktierne.

ØRSTED VANDT I NEW YORK

Ørsted steg fredag 1,2 pct. til 634,40 kr., efter at energikæmpen sent torsdag oplyste, at den er blevet udpeget som en af de to vindere i en stor udbudsrunde for havvind i staten New York.

Ørsted er sammen med den amerikanske partner Eversource dermed gået videre til kontraktforhandlingerne om at opføre en havvindmøllepark i den amerikanske stat med en kapacitet på 880 megawatt.

Øverst i C25 tronede også medicoselskabet Ambu med et plus på 2,3 pct. til 101 kr. uden selskabsspecifikke nyheder som anledning.

Pandora indtog bundplaceringen i eliteindekset med et fald på 4,8 pct. til 255,60 kr. Smykkeaktien fik sænket kursmålet af HSBC til 280 kr. fra 305 kr. ifølge data fra Bloomberg News. Anbefalingen er fortsat "hold".

Amerikanske Morgan Stanley pillede også lidt af glitterstøvet af en aktie i Pandora og satte kursmålet ned til 300 kr. fra 330 kr. Finanshuset fastholdt sin "ligevægt"-anbefaling, viser data fra Bloomberg News.

DRILLING FALDT MED OLIEPRISEN

Maersk Drilling fortsatte ugens nedtur med et fald på 1,2 pct. til 460 kr., og siden fredag i sidste uge er aktien dermed faldet 8,5 pct. Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, brent, faldt fire ud af fem af ugens handelsdage.

Genmab vejede også tungt ned i C25 med et fald på 0,6 pct. til 1219,50 kr., uagtet at aktien torsdag blev noteret i USA og sluttede første handelsdag med en stigning på 2,4 pct., og selv om Barclays ifølge Bloomberg News opjusterede kursmålet til 1400 kr. fra 1300 kr.

Mens nyhederne om havvind fra New York støttede Ørsted, så skubbede de samtidig Vestas lidt ud i kulissen, da det er Siemens Gamesa, der er konkurrent til MHI Vestas på markedet for havvindmøller, som er udset til at levere møllerne til Ørsteds park.

Samlet har Siemens Gamesa indgået en betinget aftale om havvindmøller på 1,71 gigawatt til Ørsteds parker. Alligevel steg Vestas fredag 0,6 pct. til 591,60 kr.

Coloplast fik negativt analytikernyt, og igen var det Barclays, der var på spil. Anbefalingen af aktien blev sænket til "neutral" fra "overvægt", og kursmålet blev samtidig barberet til 685 kr. fra 700 kr. Aktien steg 0,1 pct. til 799 kr.

Uden for C25 så Bavarian Nordic sammen med partneren Janssen Phamaceuticals ud til at være løbet ind i en mur i DRCongo, hvor landets regering ikke ønsker en udrulning af selskabernes ebolavaccine. Aktien sluttede stort set uændret i 176,25 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
22 aug - 
Aktier/middag: Ambu sendes i dybet oven på regnskab i r..
22 aug - 
Aktier/åbning: Ambu hamres ned efter regnskab mens GN b..
22 aug - 
Aktier/tendens: GN og Ambu til eksamen i negativt marke..
Relateret debat
22 aug - 
Jamen så må du hellere komme i gang med at shorte den. ..
22 aug - 
Nedenstående er info fra Økonomisk Ugebrev pr 22-8 Nytt..
22 aug - 
Kommentar til StartUp Shorterne ved godt hvad de laver...
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
20 aug
PNDORA
  har du læst regnskabet - de forventer at tjene 4 mia i 2019 i forhold til en værdi af selskabet på..
18
20 aug
GEN
Lige i dette tilfælde er der måake ikke det vilde nye - men det er stadig data på disse konference d..
15
16 aug
BAVA
Damn den er lav. Hvorfor? Fordi: 1) 2mia på bankbogen 2) bygninger og andet til en værdig af min ..
14
22 aug
PNDORA
Nej.Carnegie opnåede en position i markedet hvor de havde patent på sandheden, markedet fulgte blind..
13
20 aug
PNDORA
Personligt glæder jeg mig helt vildt til at se om Lars Tophat kan betjene denne helt nye og revoluti..
11
20 aug
PNDORA
Problemet med det er at Pandora ikke går i kurs 50, hvis du har glemt et 3 tal så er jeg enig, 350 i..
10
21 aug
PNDORA
Bare rolig, det har Pandora aktionærerne helle ikke, altså set noget lignende da den faldt fra kurs ..
9
20 aug
PNDORA
Så håber jeg heller ikke i har givet jeres bedre halvdel en iphone købt med jeres Danske bank dankor..
9
21 aug
PNDORA
For shorterne er det også et race imod tiden. Den der først kommer ud tjener mest, det her viser blo..
8
21 aug
PNDORA
  CFO køber for nye 6 mio kr aktier - et godt tegn
8

Parken minimerer underskud efter frasalg af Fitness.dk

22-08-2019 14:50:04
Parken Sport & Entertainment er på vej til en vending på bundlinjen efter frasalget af den tabsgivende Fitness.dk-kæde sidste år.På bundlinjen lander selskabet et underskud på 12,8 mio. kr. for andet kvartal mod det massive underskud på 213,2 mio. kr. i samme kvartal sidste år.- Resultat af ophørende aktiviteter udgjorde 0,0 mio.kr. mod -219,7 mio.kr. i samme periode sidste år og kan henføres til ..

Jeudan opjusterer efter fremgang i kurs- og værdiregulering

22-08-2019 14:00:42
Efter en markant fremgang i kurs- og værdireguleringen i andet kvartal kan ejendomsselskabet Jeudan notere betydelig fremgang i nettooverskuddet for årets andet kvartal og for første halvår, der blev præsenteret torsdag middag.Det vækker tilfredshed hos administrerende direktør Per W. Hallgren.- Vi aflægger i dag et regnskab for de første seks måneder med et tilfredsstillende resultat. Det bekræft..

Aktier/middag: Ambu sendes i dybet oven på regnskab i rødt marked

22-08-2019 11:40:08
Ambu bliver torsdag ved middagstid straffet på børsen i København, efter at selskabet natten til torsdag nedjusterede sine forventninger til regnskabsåret 2018/19. Det takserer investorerne til et kursfald på 13,3 pct. til 96,1 kr. i et svagt negativt aktiemarked, hvor det danske C25-indeks falder 0,1 pct. til 1141,08.Ambu sænkede sine forventninger, da selskabet i fremtiden selv vil stå for salge..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/middag: Ambu sendes i dybet oven på regnskab i rødt marked
2
Juan José Gonzales: Det er en af de vigtigste investeringer i år
3
Ambu dæmper forventninger til de kommende fem kvartaler
4
Aktier/tendens: GN og Ambu til eksamen i negativt marked
5
Ambu/Sydbank: Nedjustering bidrager til usikkerhed omkring fremtiden

Relaterede aktiekurser

Pandora A/S 306,90 2,1% Stigning i aktiekurs
Vestas Wind Systems A/S 532,80 0,0% Aktiekurs uændret
Ørsted A/S 643,20 -4,0% Fald i aktiekurs
Coloplast B A/S 831,80 -1,5% Fald i aktiekurs
Genmab A/S 1.378,50 0,2% Stigning i aktiekurs
Bavarian Nordic A/S 169,80 -3,1% Fald i aktiekurs
Bavarian Nordic Ord Shs 169,80 -3,1% Fald i aktiekurs
Drilling Company of 1972 385,80 0,7% Stigning i aktiekurs
Genesis Healthcare Inc 0,9997 1,0% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. august 2019 04:53:09
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190819.1 - EUROWEB5 - 2019-08-23 04:53:09 - 2019-08-23 04:53:09 - 1 - Website: OKAY