Når vi læser overskrifter og artikler i de finansielle medier kan vi se, at mange frygter den potentielle virkning, som toldtariffer kan have på verdensøkonomien. De toldtariffer, som USA’s præsident Donald Trump nyligt har pålagt diverse produkter og hans trusler om at pålægge flere samt USA’s handelspartneres gengældelse synes at skabe frygt for global økonomisk afmatning – eller det, der er værre. Vi mener imidlertid, at bekymringerne formentlig vil overstige den reelle virkning af toldtarifferne. Og det betyder, at der kan være en positiv overraskelse i vente for aktiemarkederne. Årsagen? Det er nemt at unddrage sig bilaterale tariffer.
Beviser på tarifunddragelse begynder allerede at vise sig i dataene. En undersøgelse foretaget af den japanske bank Nomura viser en kraftig stigning i eksport fra Vietnam og Taiwan til USA, siden tarifferne trådte i kraft, og et svagt fald i USA’s import fra Kina. En anden rapport, som er baseret på data fra S&P Global Market Intelligence, viser et fald på 13,5 % i USA’s import af kinesisk fremstillede møbler fra (pr. kvartal) i 1. kvartal af 2019. USA’s import fra Vietnam og Taiwan steg derimod med henholdsvis 37,2 % og 19,3 %. Amerikansk import af kinesiske køleskabe faldt med 24,1 %, hvorimod import af sydkoreanske og mexicanske køleskabe steg med henholdsvis 31,8 % og 32 %.
Noget af dette kan skyldes, at amerikanske virksomheder har ændret adfærd og nu køber deres varer andre steder fra. Normalt ændrer forsyningskæder sig imidlertid ikke så meget på så kort tid. Det tager ofte tid at opbygge nye netværk – ikke bare at finde nye leverandører, men at forhandle kontrakter på plads, arrangere forsendelse og øge bemandingen i nye områder, hvis der er behov for det. Det kan være grunden til, at der er begyndt at komme rapporter om, at i hvert fald nogle af disse udsving i handelsdataene skyldes, at virksomheder sætter nye mærker på deres varer ved at forfalske stempler fra oprindelseslandet. Der er især et tilfælde, hvor Vietnams toldmyndigheder meddelte, at amerikanske toldmyndigheder havde fundet adskillige eksempler på, at kinesiske varer var blevet ommærket med “Made in Vietnam”. De konkluderede, at kinesiske producenter sendte varer til vietnamesiske producenter, der så påsatte et nyt mærkat og re-eksporterede varerne til USA. Det ville ikke overraske os, hvis denne praksis har spredt sig til at omfatte flere end de mange virksomheder, der er blevet fanget.
Mens ommærkning er en kortsigtet lappeløsning, er der også beviser på, at virksomheder planlægger langsigtede løsninger. Ifølge det amerikanske handelskammer i Kina, en almennyttig organisation med mere end 3.300 medlemmer fra 900 virksomheder, der arbejder i hele Kina, har 35 procent af de adspurgte virksomheder flyttet eller overvejer at flytte deres produktionsbaser ud af Kina til andre lande, f.eks. Sydøstasien. Jo længere tid tarifferne eksisterer, jo mere tror vi på, at dette vil blive en tendens, da virksomheder vil have et større incitament til at favorisere langsigtede løsninger frem for kortsigtede, midlertidige løsninger. Vi tror dog ikke, at disse tariffer kommer til at vare ved på ubestemt tid, da vi mener, at ”sandsynlighedsbeviser” viser, at Trump bruger disse tariffer som forhandlingstaktik. Han har allerede fjernet nye tariffer og trusler om tariffer mod Mexico efter vellykkede forhandlinger om handelspolitik og indvandring. Hvis forhandlinger med f.eks. Kina imidlertid fejler, og tarifferne varer ved alligevel og lader til at blive permanente, vil virksomhederne have et større incitament til at investere i langsigtede ændringer af forsyningskæden.
I mellemtiden er der bevis på, at virksomheder benytter sig af, at visse lande er undtaget fra f.eks. stål- og aluminiumstariffer. Australien er et af de lande, der har fået dispensation fra de stål- og aluminiumstariffer, som USA pålagde globalt i marts 2018. Amerikansk aluminiumimport fra Australien steg med 350 % på årsbasis i 1. kvartal af 2019. Vi mener ikke, at det er et tilfælde, og det er sandsynligvis en af årsagerne til, at præsident Trump overvejede at pålægge Australien tariffer til trods for, at landet ikke var et af hans oprindelige mål. Med sin geografiske placering tæt på Kina var det tilsyneladende et naturligt smuthul for regionale eksportvirksomheder.
For multinationale selskaber med stærke globale forsyningskæder kræver tarifunddragelse sandsynligvis ikke nær så meget kreativitet. Tænk på bilfabrikanter i euroområdet. Eksperter siger ofte, at de vil komme til at lide, hvis præsident Trump indfører den tarif på bilimport, som han har truet med. Hvis Trump gennemfører disse trusler, kan denne taktik imidlertid også være til fordel for euroområdets bilfabrikanter. For selvom eksport af biler fra EU til USA udgjorde en værdi af EUR 37,3 mia. i 2018, har mange af større bilfabrikanter i euroområdet allerede produktionsfaciliteter i USA. Ifølge en tysk industrikoncern leverede tyske bilfabrikanter 494.000 biler til USA i 2017, men fremstillede samtidig 804.000 i USA – og eksporterede over halvdelen til Canada, Mexico og China. Så hvis Trump beskatter europæiske biler, kan europæiske bilfabrikanter bruge deres amerikanske fabrikker og justere de globale forsyningskæder. Så i stedet for at eksportere amerikansk fremstillede biler til andre lande kan de sælge dem i USA, samtidig med, at deres fabrikker i Europa og Mexico sælger de biler, der produceres der, til Canada, Mexico og Kina.
Endelig kan virksomheder undgå tariffer uden at omdirigere handel, ganske enkelt ved at ændre den anvendte importkode. Der er tusindvis af koder, der bruges til at spore amerikanske importvarer, og det er ikke vanskeligt at udnytte nogle af de kategorier, der tilsyneladende overlapper hinanden. F.eks. er koden for kinesiske diamantsavklinger pålagt en tarif på 82 %, men rapporter viser, at (citat - oversættelse): ”californiske importvirksomheder kontrolleret af en kinesisk producent forsøgte at undvige tariffen ved at kode diamantsavklinger som slibesten”. Efter det oplyste oplevede de amerikanske toldmyndigheder en stigning i den form for forkerte klassificeringer i 2018, og der er antydning om, at de er blevet tredoblet inden for en periode på seks måneder.
Da der findes så mange måder at liste uden om tariffer på, finder vi det usandsynligt, at den økonomiske virkning på nogen måde er tilstrækkelig stor til at forårsage en global recession. Det giver en stor mulighed for en positiv overraskelse. Efter vores mening er tariffer slet ikke så farlige. Selvom investorer aldrig bevidst indser det, hvis data fortsætter med at overgå forventningerne, og det meget frygtede tarifrelaterede fald i markedet ikke forekommer, så mener vi, at der er en sandsynlighed for, at det vil have en beroligende effekt på investorstemningen – og de globale aktiemarkeder.
Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er godkendt og reguleres af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609), og er registreret i Storbritannien, (selskabsregistreringsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited’s hjemstedsadresse er: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.
Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og som er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske tilsynsmyndighed, Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.