06 aug: Novozymes/Nordea: Anbefaling sænkes til hold fra køb
06 aug: USA's centralbanks uafhængighed forsvares af tidligere chefer
06-08-2019 09:17:11

Aktier/åbning: DSV trækker C25 let frem efter vending i stemningen

En pludselig vending tirsdag morgen har udløst en positiv start på aktiehandlen herhjemme, efter at Kina lidt overraskende har fastsat en højere yuan-kurs over for dollar end ventet.

Det giver lettelse i blandt andet nogle af de cykliske papirer, der blev hårdt ramt af turbulensen fredag og mandag. C25-indekset stiger samlet 0,2 pct. til 1091,22 efter omkring et kvarters handel. Med til at trække op er også DSV, der stiger efter et udenlandsk regnskab.

Mandag faldt det danske C25-indeks med hele 2,6 pct., og samtlige elitepapirer sluttede i rødt.

Nervøsiteten hænger da også fortsat uden på tøjet, efter at handelskrigen mellem USA og Kina over de seneste dage er blusset voldsomt op igen.

Retningen er bare ikke længere helt så entydig negativ, som tilfældet var tidligere på morgenen, fordi Kina siden har fastsat en overraskende høj yuan-kurs over for dollar, hvilket har sat en bund under de store svækkelser til valutaen, der satte ind mandag og fik USA's finansministerium til at kalde kineserne for valutamanipulatorer.

Udviklingen tirsdag morgen har sendt de amerikanske futures fra store fald til små plusser, og de europæiske aktier er også vendt til en let positiv udvikling.

CYKLISKE PAPIRER IGEN UNDER LUP

De største skræmmer tilfaldt i mandagens paniske udsalg de cykliske aktier, som også oftest bevæger sig kraftigst i tider med nyheder om verdenshandlen og den økonomiske udvikling generelt.

Mærsks B-aktie bakkede blandt andet markant med 4,8 pct., men tirsdag morgen retter den sig en smule med et plus på 0,4 pct. til 7008 kr.

Helt så godt går det ikke for ingeniørkoncernen FLSmidth, der også er afhængig af en mindelig aftale om samhandel på globalt plan og en stabil økonomisk udvikling. Mandag faldt FLS med 4,5 pct., og tirsdag fortsætter nedturen med et dyk på 0,9 pct. til 249,40 kr.

Selskabet afleverer sit regnskab for andet kvartal torsdag morgen.

Maersk Drilling, der på børsen handles som The Drilling Company of 1972, blev også sendt voldsomt ned mandag - blandt andet fordi usikkerheden på markederne sendte oliepriserne markant ned.

Tirsdag morgen bliver der igen samlet lidt op i olien, hvor priserne igen stiger og fjerner noget af tilbagegangen fra mandag, og det får også betydning for Maersk Drilling, der stiger med 1,1 pct. til 416,80 kr. efter mandagens dyk på 5,9 pct.

DSV er allerøverst i C25-indekset med en fremgang på 1,7 pct. til 627,80 kr. Her kan handlerne hente lidt inspiration fra et pænt regnskab fra Deutsche Post DHL, der tjente mere end ventet i andet kvartal og ser lysere end tidligere på hele året.

ANALYSEÆNDRINGER IGEN I FOKUS

Ligesom mandag kan analyseændringer også få effekt i markedet tirsdag.

Blandt andet har Nordea løftet sin anbefaling af Sydbank til "hold" fra "sælg", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Aktien stiger med 3,7 pct. til 118,90 kr. fra start.

Nordea har også kigget Jyske Bank efter i sømmene, og her er kursmålet blevet sænket til 200 kr. fra 220 kr., mens anbefalingen er fastholdt på "sælg". Jyske Bank falder med 0,3 pct. til 205,20 kr.

For Netcompany kan det noteres, at svenske SEB har sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb", mens kursmålet ifølge data fra Bloomberg News er løftet en spids til 280 kr. fra 275 kr.

Netcompany falder med 3,7 pct. til 245 kr. fra start.

Tilbage blandt elitepapirerne har Vestas fået sænket sit kursmål hos den amerikanske storbank Goldman Sachs til 704 kr. fra 740 kr. Den positive anbefaling "køb" står dog ifølge Bloomberg News' data ved magt.

Vestas-aktien, der også er af cyklisk karakter, faldt på ugens første dag med 3,1 pct., men stiger tirsdag morgen 1,3 pct. til 541,60 kr.

Endelig har ISS fået sænket sit kursmål hos britiske Barclays til 220 kr. fra 240 kr. Her er anbefalingen fortsat "overvægt".

ISS falder 0,9 pct. til 179,45 kr. efter et dyk på 3 pct. mandag.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
16 aug - 
Fredagens aktier: Gode Carlsberg-takter hjalp Unibrew o..
16 aug - 
Mærsk: Asien/Europa-rater går frem for fjerde uge på st..
16 aug - 
Aktier/middag: Mærsk fører an i grønt marked oven på re..
Relateret debat
00:05 - 
Måske er det vækstpotentialet som bekymrer ..
17 aug - 
Synes At Vestas Q 2 regnskab er hurtigt glemt i medier...
16 aug - 
Indlæg af : Kommentarer   (  Tilf&..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
15 aug
VWS
  Jeg synes, at det her ligner det sædvanlige. Vestas holder sig indenfor egen guidence, men ligger ..
11
15 aug
VWS
Artiklen VAR .. skrevet på forhånd. Og så drysser man lidt støv hist og pist. Og ændrer overskriften..
11
15 aug
VWS
Kommentarer, du skal være den sidste der kommer med dette: Er det fordi du ikke vil tage noget af de..
10
13 aug
VWS
IceT, du har om nogen ramt fuldstændigt ved siden af, alle de gange du har kaldt Vestas "færdig" og ..
9
15 aug
VWS
Jeg er så langt fra den eneste der er træt af regnskabet - Hvorfor pokker har du aktier i en virksom..
8
15 aug
VWS
5,7 GW i ordreindgang alene i Q2- Det lover godt for Vestas Service division i de kommende år.   Eft..
8
15 aug
VWS
Kommentarer: Tillykke med din store succes. Gå nu ud pg sklift til tørre bukser.
7
15 aug
VWS
Vestas og service - status og prognose           Den gennemsnitlige turbinestørrelse fortsætter som ..
6
15 aug
VWS
Henrik Andersen har intet med det regnskab at gøre ,han fremlægger ! Ville det ikke være menneskeli..
6
15 aug
VWS
Du har i hele din visdom i 4 enslydende onelineres ,set at hele markedet dropper lige pt ?
5

Aktionærer kræver milliarder i erstatning fra Novo Nordisk

16-08-2019 14:38:08
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk er blevet sagsøgt af en gruppe aktionærer for at have givet vildledende information til aktiemarkedet.De kræver en samlet erstatning på 11,8 mia. kr. for tab på deres aktier. Det skriver Børsen, hvilket bekræftes af Novo Nordisk i en meddelelse til fondsbørsen.- Novo Nordisk er uenig i anklagerne og er klar til at forsvare selskabet i denne sag, lyder det i medde..

Maersk Drilling får forlænget kontrakt på boreskib i Ækvatorialguinea

16-08-2019 11:03:22
Maersk Drilling har forlænget opholdet for boreskibet Maersk Voyager, der skal bore ude for Ækvatorialguineas kyst.Selskabet har igennem Kosmos Energy forlænget en borekontrakt, der tidligere var indgået med Noble Energy. Det skriver selskabet på Twitter.Originalt skulle Maersk Drilling bore en enkelt brønd for selskabet Noble Energy, og den aftale indeholdt en option på endnu en boring. Den optio..

Aktier/tendens: Fokus på torsdagens regnskaber i positivt marked

16-08-2019 08:19:10
Der er udsigt til en positiv slutning på aktieugen, der han været karakteriseret ved en sværm af regnskaber fra flere C25-selskaber.Futures på de amerikanske aktieindeks stiger 0,7 pct. og det samme er tilfældet for DAX-futuren. De asiatiske aktier ligger også overvejende højere fredag morgen.Torsdagens regnskaber kan påvirke igen fredag, når analytikerne smider regnskaberne i regnearkene og komme..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Vestas Wind Systems A/S 505,40 0,1% Stigning i aktiekurs
ISS A/S 166,00 0,9% Stigning i aktiekurs
DSV A/S 634,20 2,8% Stigning i aktiekurs
Flowserve Corporation 42,37 1,7% Stigning i aktiekurs
Jyske Bank A/S 194,60 3,0% Stigning i aktiekurs
FLSmidth & Co A/S 263,00 5,6% Stigning i aktiekurs
Sydbank A/S 110,80 3,6% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 7.308,00 5,9% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 6.870,00 5,0% Stigning i aktiekurs
DSV Ord Shs 634,20 2,8% Stigning i aktiekurs
FLSmidth Ord Shs 263,00 5,6% Stigning i aktiekurs
Sydbank Ord Shs 110,80 3,6% Stigning i aktiekurs
Drilling Company of 1972 375,00 -0,7% Fald i aktiekurs
A P Moller Maersk B Ord .. 7.308,00 5,9% Stigning i aktiekurs
Netcompany Group A/S 244,20 2,2% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 6.870,00 5,0% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. august 2019 00:42:32
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190809.4 - EUROWEB5 - 2019-08-18 00:42:32 - 2019-08-18 00:42:32 - 1 - Website: OKAY