Henter kommentarer

Populister skaber politisk dødvande – også for EU


Foto: Fisher Investments Norden
Foto: Fisher Investments Norden
Vis mere

Før valget til Europa-Parlamentet i maj hørte vi en del finanseksperter fremkomme med teorier om, at populistiske og/eller EU-skeptiske partier ville vinde et stort antal pladser i parlamentet, hvilket ville føre til ustabilitet og medføre ændringer, der ville skabe uro på markederne. Tre måneder efter valget ser det imidlertid ud til, at populisterne har skabt politisk dødvande på EU-niveau, ligesom det har været tilfældet på nationalt niveau. Efter vores mening resulterer det i inaktivitet – hvilket er positivt for europæiske aktier.

På den yderste højre- såvel som den yderste venstrefløj har populismen været stigende i hele Europa siden 2011. Mange af de kommentatorer, vi følger, mener, at populisternes ekstreme retorik skaber frygt for, at radikal politik kan medføre splittelse i Europa. Vi mener imidlertid, at denne frygt er stærkt overdramatiseret og fokuserer for meget på individuelle personligheder. For det første er populisme ikke en præcis ideologi. Der findes venstreorienterede, højreorienterede og endda midtersøgende populistiske grupper i Europa i dag, hvilket betyder, at der på grund af disse holdningsforskelle ikke findes en sammenhængende bevægelse, der forfølger Bruxelles. Desuden mener vi ikke, at populister i dag har tilstrækkelig magt til at udgøre en væsentlig risiko for ustabilitet. De gør faktisk det modsatte.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Historisk set har centrum-højre- og centrum-venstre-partier (eller koalitioner mellem de to) kontrolleret de fleste europæiske regeringer uden meget støtte til yderpartier. Deres politiske spektre har lignet klokkeformede kurver – mindre støtte yderst til venstre og yderst til højre og med politisk indflydelse samlet i midten. Populisternes fremgang har imidlertid ændret på det. De har presset magten fra midten og ud på fløjene – hvilket har fladet magtstrukturen ud og skabt en politisk fastlåst situation.

Efter vores mening skaber dette splittede koalitioner og gør det vanskeligere at danne regering. Se f.eks. Italien. Landets populistiske koalitionsregering består af to partier fra den yderste venstrefløj og to fra den yderste højrefløj. Det tog dem flere måneder at danne regering efter valget i marts 2018. Siden de gjorde det, ser det for os ud som om, interne stridigheder har domineret og har resulteret i inaktivitet. Vi ser det samme mønster i Spanien. Siden valget i april 2019 har det socialistiske centrum-venstre-parti, der fik flertal ved valget, stadig ikke haft held med at danne regering til trods for, at det indtil flere gange har forsøgt at bejle til venstrefløjspartiet Podemos. Af den grund bliver der ikke indført de store lovændringer, hvilket kan være frustrerende for de vælgere, der ønsker handling for at retfærdiggøre deres støtte. Mange økonomer og eksperter mener også, at aktive regeringer er positivt – at det stimulerer vækst.

Vores undersøgelser viser imidlertid, at politisk dødvande er godt for aktierne – at holde et niveau med en minimal risiko for, at der indføres uhensigtsmæssig lovgivning, er at foretrække. Markederne er ikke glade for aktive regeringer, fordi lovgivning ændrer reglerne, skaber vindere, tabere og utilsigtede konsekvenser. Det hæmmer også risikovilligheden og skaber usikkerhed – det bryder markederne sig ofte ikke om. Politisk dødvande resulterer i inaktive regeringer, der ikke foretager sig ret meget – den inaktivitet skaber større klarhed for virksomhedsledere og sætter dem dermed i stand til lægge planer og foretage investeringer.

Populister, der skaber politisk dødvande, synes ikke at være begrænset til europæisk nationalt niveau – det finder også sted på EU-niveau. Efter vores mening illustrerer det seneste Europa-Parlamentsvalg dette ret godt. Mange af de eksperter, vi følger, frygtede stigende populisme forud for Europa-Parlamentsvalget i maj, men selvom populisterne fik pladser i parlamentet, udeblev det resultat, folk frygtede – nemlig at populisterne ville få tilstrækkelig stor indflydelse til at skabe uro. Derimod blev resultatet det samme både for de populister, der fik pladser i parlamentet, og de populister, der vandt indflydelse på nationalt niveau, og det vil sige politisk dødvande, (figur 1 og 2).

Figur 1: Europa-Parlamentsvalg 1979-1999 – midterpartiernes storhedstid

Kilde: Europa-Parlamentet, pr. 11/7/2019. Politisk gruppering efter ideologisk identitet i henhold til vores analyse af politisk overbevisning. Vis mere

 

Figur 2: Europa-Parlamentsvalg 2004-2019 – populister skaber politisk dødvande i Europa

Kilde: Europa-Parlamentet, pr. 11/7/2019. Politisk gruppering efter ideologisk identitet i henhold til vores analyse af politisk overbevisning. Vis mere

Det lykkedes f.eks. ikke for nylig for den franske populist Marine Le Pen og den italienske populist Matteo Salvini at nå deres mål om at forene alle euroskeptiske nationale grupper i én magtfuld gruppe. Uenigheder om Rusland og personlige fjendskaber ødelagde tilsyneladende deres ambitioner om at skabe en forenet anti-EU-front, hvilket resulterede i, at kun et dusin lovgivere fra andre euroskeptiske grupper sluttede sig til dem – et ubetydeligt antal. I stedet for at blive den næststørste EP-gruppe, som mange frygtede, landede deres “Identity and Democracy”-gruppe på en femteplads. Centerpartierne fik lidt under 60 % af stemmerne. Når det er sagt, opnåede de to traditionelt mest fremtrædende partier – European People’s Party og Alliance of Socialists and Democrats – i alt 44 %. Det er første gang, at de samlet har opnået under 50 % af stemmerne, og det betyder, at der sandsynligvis kræves en flerpartikoalition for at danne regering. Vi tror, at flere partier betyder, at der er flere konkurrerende fraktioner – dødvande – hvilket gør det vanskeligt at gennemføre gennemgribende lovgivning.

Vi mener, at det er godt for aktierne, at sandsynligheden for at gennemføre betydningsfuld lovgivning på EU-niveau er reduceret. Som på nationalt niveau mener vi, at politisk dødvande på EU-niveau skaber inaktivitet, hvilket er positivt for aktierne.

Den periode, der følger efter Europa-Parlamentsvalg, er som regel positiv for aktierne, uden at tage populisme i betragtning. Afkast er som regel lave før valget, da usikkerheden forbundet med valget efter vores mening har en effekt. Efter valget falder usikkerheden, hvilket genererer afkast. (Figur 3)

Figur 3: MSCI Europe Ex. UK-indeksets afkast før og efter valg

Kilde: FactSet, pr. 19/3/2019. MSCI Europe Ex. UK-indeksets afkast med nettodividende. “% positiv” er hyppigheden af positive afkast. Vis mere

Ud over at skubbe magt ud på fløjene skærper populismen også den politisk fastlåste situation, som hersker i midterpartierne. Europa-Parlamentets grupperinger er ikke ligefrem homogene – de består af grupper af nogenlunde ligesindede nationale bevægelser. Men populisterne skaber endnu flere stridigheder. Tag blot European People’s Party (EPP) – det primære center-højre-parti – der omfatter den tyske kansler Angela Merkels CDU, Italiens Forza Italia og Spaniens Partido Popular. Det omfatter imidlertid også Ungarns euroskeptiske, populistiske Fidesz, hvis politikker kolliderer med meget af EPP’s mainstreampolitik. Vi ser det samme mønster hos populistiske koalitioner. European Freedom & Direct Democracy Party (EFDD), som blev dannet i februar af den italienske vicepremierminister Luigi Di Maio fra det systemkritiske M5S, omfatter f.eks. også Storbritanniens nye Brexit-parti anført af den tidligere leder af det britiske Independence Party, Nigel Farage. Bortset fra euroskepsis ser det imidlertid ikke ud som om, disse grupper har noget stærkt ideologisk fællesskab. Efter vores mening vil det sandsynligvis forstærke den politisk fastlåste situation yderligere på grund af intern uenighed. Og vi mener derfor, at man i sidste ende kan stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er grund til at frygte populismen. Vi ser også den politisk fastlåste situation som et tegn på, at det ikke er sandsynligt at forvente, at store lovgivningsmæssige ændringer vil blive gennemført.

Alt dette skaber efter vores mening mulighed for en særlig positiv overraskelse i europæisk politik samtidig med, at frygten for populismen viser sig at være ubegrundet. Efter vores mening betyder det, at vi ikke alene kan forvente den sædvanlige stigning i EU-aktier efter valget, men snarere en yderligere stigning, da lettelse sender aktierne i vejret.

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien. Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission.

Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater.Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.