14 aug: Langsomst tempo siden 2013 – Eurozonen BNP stiger 0,2 pct.
14 aug: Coloplast Q3: Væksten holder kadencen
14-08-2019 12:14:34

Mærsk OPTAKT Q2 15/8: Udsigt til bedring i Ocean trods handelsuro

Blikket vil igen være fæstnet mod udviklingen i A.P. Møller-Mærsks aktiviteter til søs, når den danske transport- og logistikkoncernen torsdag morgen offentliggør sit regnskab for andet kvartal.

Ocean-forretningen, der dækker over containerfragten til søs, er Mærsk klart største forretningsområde, og selv om planen er at balancere aktiviteterne til vands og til lands i løbet af de kommende år, så er det stadig fikspunktet hos investorerne.

- Der er de mindre divisioner, som i øjeblikket ikke fylder så meget, men i fremtiden skal logistik- og serviceforretningen fylde mere. Lige i kvartalet vil det formentligt stadig være bevægelserne i Ocean, der vil være i fokus, særligt med udgangspunkt i de nuværende markedsomstændigheder med handelskrigen og generelt aftagende vækstrater, siger Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

- Der er fokus på, hvordan det har påvirket aktiviteten, fortsætter han.

På trods af uroen forbundet med handelsstridighederne mellem USA og Kina samt de mere dæmpede vækstrater i flere dele af verden, er der en forventning om, at Mærsk vil fremvise pænere tal i andet kvartal 2019 end i samme periode sidste år.

Den samlede omsætning ventes at vokse til 9804 mio. dollar, mens driftsoverskuddet før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA) ventes at vokse til 1257 mio. dollar, viser medianestimater indsamlet af Mærsk selv blandt 18 analytikere forud for regnskabet.

I samme periode sidste år lød den samlede omsætning for transport- og logistikkoncernen på 9568 mio. dollar, og driftsoverskuddet ramte 1162 mio. dollar.

I Ocean-forretningen ventes omsætningen at vokse til 7147 mio. dollar fra 6952 mio. dollar, og driftsoverskuddet vil ifølge estimaterne vokse til 946 mio. dollar fra 856 mio. dollar i samme periode sidste år.

STIGENDE MÆNGDER OG RATER

Hos Sydbank ligger estimaterne for Ocean-forretningen tæt på konsensus, og Mikkel Emil Jensen forventer, at omsætningsvæksten vil være drevet af både fremgang i den fragtede volumen og en let stigning i de gennemsnitlige fragtrater.

- Mærsks japanske konkurrent ONE melder om lidt højere fragtrater på de fleste fragtruter. Selskabet oplyser, at efterspørgsel på containerfragt er aftagende særligt i Europa og mellem Nordamerika og Asien. Til gengæld melder tyske Hapag-Lloyd om fin vækst i den transporterede volumen i andet kvartal på de fleste fragtruter, skriver han i en analyse.

Jefferies har endnu større forventninger til fremgangen i driftsoverskuddet i Mærsks division for containerfragt til søs. Finanshuset har nemlig sat næsen op efter et EBITDA-overskud på 1110 mio. dollar i kvartalet, der blandt andet vil være præget af relativt stabile fragtmængder - efter et fald i første kvartal - og lidt højere fragtrater.

Ifølge konsensusestimaterne indsamlet af Mærsk forventer analytikerne en stabil udvikling, når det kommer til volumenerne i kvartalet.

Forventningen er også, at brændstofpriserne vil tynge i andet kvartal, og ifølge konsensusestimatet forudser analytikerne stigende bunkerpriser til 425 dollar per ton fra 401 dollar i samme periode året før.

Samtidig er det forventningen, at enhedsomkostningerne - målt ved faste bunkerpriser - i forretningsområdet vil vokse en spids til 1816 dollar per fyrrefodscontainer fra 1776 dollar i andet kvartal sidste år.

HANDELSKRIG FYLDER MEGET

I halvandet år har handelskrigen mellem USA og Kina trukket de store overskrifter, og konflikten er også noget, som rammer Mærsk, der er afhængig af udviklingen i de globale handelsmønstre.

Det er endnu ikke lykkedes de to lande at nå til enighed om en handelsaftale, og derfor vil kommentarer fra Mærsk om handelsuroen igen tiltrække sig opmærksomhed.

Både Jefferies og Sydbank forventer, at Mærsk vil fastholde forventningerne til hele året om et driftsoverskud før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA) på 5,0 mia. dollar.

Regnskabet for andet kvartal ventes offentliggjort torsdag den 15. august omkring klokken 8.00.

Tabel over analytikernes forventninger til A.P. Møller-Mærsks regnskab for andet kvartal af 2019:

Mio. dollar

Q2 19 (e)

Q2 18

FY 19 (e)

FY 18

Omsætning

9804

9568

39.882

39.257

- Ocean

7147

6952

28.742

28.366

- Logistics & Services

1519

1489

6206

6082

- Terminals & Towage

930

847

3990

3772

EBITDA

1257

1162

5395

4998

- Ocean

946

856

4100

3782

- Logistics & Services

57

52

230

191

- Terminals & Towage

253

226

1065

998

Res. af fortsættende aktiviteter

58

-153

480

-755

Underliggende res. af fortsættende aktiviteter

25

15

297

-61

(e) = medianestimater indsamlet af A.P. Møller-Mærsk selv fra op til 17 analytikere.

Estimaterne er inklusive effekten fra IFRS 16-reglerne. Det samme er tallene for 2018, som også er blevet rettet til, så Maersk Supply Service igen indgår som forsættende aktiviteter.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
19 aug - 
Mandagens aktier: Plusser i Drilling og Mærsk holdt C25..
19 aug - 
Finanshus sænker Mærsk-kursmål - fastholder anbefaling
19 aug - 
Superaktier skaber gevinsten - de fleste andre aktier e..
Relateret debat
19 aug - 
enig, den skal nok teste 8000 kr. indenfor 1-2 uger
19 aug - 
Jeg har flyttet containere det meste af mit liv og jeg ..
19 aug - 
det her kan næsten ikke være mere ulogisk og idiotisk, ..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
15 aug
MAERSK-B
Som sagt så var der mest tale om et kortsigtet sving og første target blev jo også allerede ramt i d..
2
15 aug
MAERSK-B
Jeg har selv lidt aktier i den, men tænk, det synes jeg ikke engang det er. Jeg kan godt forstå sælg..
2
17 aug
MAERSK-B
Tror ikke det er dumt at tage lidt ekstra risiko ved at holde smårester og se om man ikke kan fange ..
1
15 aug
MAERSK-B
Hvor er det dog f****** irriterende, at man mister alt, man har skrevet, hvis man mister forbindelse..
1
15 aug
MAERSK-B
så snakker vi ikke mere om det   Danske bank stiger også snart ihvertfald kortvarigt
1
15 aug
MAERSK-B
Jeg synes også regnskabet er ok. Og vi kommer det nok ikke nærmere. Men jeg har selv siddet og leget..
1
15 aug
MAERSK-B
Der sker indimellem mærkelig ting. Men jeg takker for de 10-12% du har stillet i udsigt. Fint nok hv..
1

Fondsbørsmeddelelser

Pandora-topchef køber aktier for 12,3 mio. kr.

21-08-2019 12:38:56
Pandoras topchef, Alexander Lacik, har ligesom finansdirektør Anders Boyer købt op i smykkeselskabet.Lacik har erhvervet sig knap 50.000 Pandora-aktier til en samlet pris på omtrent 12,3 mio. kr., fremgår det onsdag af en fondsbørsmeddelelse.Stykprisen, topchefen har betalt for aktierne, løber derfor op i 247,3 kr.Onsdag ved middagstid koster en Pandora-aktie 292,90 kr. på børsen i København efter..

Fiat og Renault drøner i vejret efter rygter om mulig fusion

Relaterede nyheder
21-08-2019 12:08:08
En fusion af Italien og Frankrig kan tyde på mere end bare et kulinarisk mesterværk, da investorerne onsdag middag har sat tænderne i bilaktierne for Fiat og Renault.Franske Renault drøner i vejret med 4,4 pct., og italienske Fiat følger med i svinget med en stigning på 3,8 pct., efter rygter om at en mulig fusion mellem de to bilgiganter stadig kan være på tale.Ifølge Bloomberg News fortæller ano..

Netcompany/CEO: Vi vækster inden for de lovede rammer

21-08-2019 08:38:35
Netcompanys regnskab for andet kvartal af regnskabsåret 2019 viser overordnet set, at it-virksomheden har godt styr på forretningen.Det mener selskabets administrerende direktør, André Rogaczewski.- Kort sagt må vi sige, at vi har godt styr på forretningen. Vi leverer det, vi har lovet. Vi vækster inden for de rammer, vi har lovet. Vi har ansat en masse dygtige medarbejdere, og vi har en forretnin..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Pandora/Jyske Bank: Løfter anbefaling til "køb" og hæver kursmål
2
Pandora/Sydbank: Flere forhold har givet smykkeaktien vind i sejlene
3
Pandora-topchef køber aktier for 12,3 mio. kr.
4
Aktier/tendens: Pandora nærmer sig milepæl for året
5
Matas/markedsdeltager: Kæmpe nedtur en forsinket reaktion på regnskab

Relaterede aktiekurser


Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. august 2019 19:55:38
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190819.1 - EUROWEB6 - 2019-08-21 19:55:38 - 2019-08-21 19:55:38 - 1 - Website: OKAY