16 aug: Aktionærer kræver milliarder i erstatning fra Novo Nordisk
16 aug: USA/strateger: Frygten for recession er overdrevet
16-08-2019 15:50:05

Tivoli/CFO: Vores high end-forretning fungerer rigtig godt

Der var fremgang for Tivoli i årets andet kvartal, hvor den gamle haves high end-forretning var med til at løfte både omsætning og indtjening.

Det fortæller Tivolis finansdirektør, Andreas Morthorst, i forbindelse med selskabets regnskab for andet kvartal, som er præsenteret fredag.

- Vi har en high end-forretning, der fungerer rigtig godt. Vi oplever stor efterspørgsel på vores hotel og eventlokaler i Axelborg. Og så ser vi også, at gæsterne bruger flere penge, når de er i haven - især på vores forlystelser, siger Andreas Morthorst til Ritzau Finans.

Tivoli kom ud af april, maj og juni med en nettoomsætning på 290,3 mio. kr., hvilket var en fremgang fra 285,5 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

På samme tid steg driftsresultatet før skat og renter (EBIT) til 36,6 mio. kr. fra 31,7 mio. kr. i samme kvartal af 2018.

Tivolis finansdirektør glæder sig over, at selskabet har kunnet holde kadencen trods færre åbne timer i kvartalet sammenlignet med sidste år.

- Først og fremmest er vi tilfredse med, at vi har kunnet holde et højt indtjeningsniveau, selv om vi har haft færre åbningsdage. Nu ser vi frem mod at opretholde det gode niveau i vores high end-forretning, og vi håber, at trenden, med at gæsterne bruger flere penge i haven, fortsætter, siger Andreas Morthorst.

Nettoresultatet for perioden landede på 26,1 mio. kr. mod 22,6 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Med fredagens regnskab fastholder Tivoli desuden forventningerne til helåret om en omsætning, der ventes på niveau med omsætningen i 2018, og et overskud i niveauet 220 mio. kr. før skat og ekstraordinære poster.

- Vi er i fuld gang med at udvikle mere indhold med Rasmus Klump, og man kommer til at se mere Rasmus Klump i Tivoli. Det er ikke noget, man på kort sigt kommer til at se i vores tal, men det er noget, vi bygger op over en længere periode, siger Andreas Morthorst.

- Vi har store forventninger til den kommende rutsjebane, Mælkevejen, hvor vi ved af erfaring, at nye forlystelser har et stort gæstepotentiale, fortsætter han.

Det er også engangsindtægten ved overdragelsen af den gamle haves kasinotjeneste, der driver forventningerne, lyder det desuden fra finansdirektøren.

1. september overtager Danske Spil driften af Tivolis onlinetjeneste TivoliCasino.dk, hvor Tivoli kan høste royalties for brandet de næste ti år. Det endelig beløb for overdragelsen offentliggøres i tredje kvartal.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
16 aug - 
Fredagens aktier: Gode Carlsberg-takter hjalp Unibrew o..
16 aug - 
Tivoli Q2: Omsætningen og indtjeningen steg i kvartalet
16 aug - 
Aktier/middag: Mærsk fører an i grønt marked oven på re..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Aktier/åbning: Lundbeck helt i bund på milliardopkøb i rødt marked

16-09-2019 09:13:54
Lundbecks melding om at ville købe amerikanske Alder Biopharmaceuticals i en handel, der er værdisat op til 1,95 mia. dollar - eller omkring 13 mia. kr., får i de første handler investorerne til at sende aktien ned.Aktien falder helt til bunds i eliteindekset med et fald på 3,6 pct. til 228 kr. mandag morgen, i et marked der samlet i C25 falder 0,5 pct. til indeks 1140,69.Lundbeck er i negativt ra..

Lars Christensen Verden - Episode 25: Markederne og verdens elendige tilstand

Relaterede nyheder
11-09-2019 23:11:20
Hvis ugens gæst, seniorstrateg Andreas Steno fra Nordea Markets, og Lars Christensen havde haft sæde i Federal Reserves pengepolitiske komité, havde verden set anderledes ud - i hvert fald pengepolitikken. USA's ledende pengepolitiske rente havde f.eks. fået et nøk mere nedad tilbage i juli, navnlig i lyset af den tiltagende recessionsrisiko, lave inflation, og  at den såkaldte rentekurve blev neg..

Danske Bank i største hop i seks år: Øger markedsværdi med 7 mia. kr.

09-09-2019 17:10:29
Pilen pegede generelt ned for det danske aktiemarked mandag, men Danske Bank trodsede stemningen og bankede op med hele 9,1 pct. til 99,48 kr. Det var den største stigning i omtrent seks år, hvilket øgede markedsværdien med 7,1 mia. kr. til samlet 85,8 mia. kr.Mandag kom det frem, at analytikere fra Bloomberg Intelligence mener, at markedet er alt for pessimistisk, i forhold til hvor stor en bøde ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Danske Bank vil have amerikansk hvidvasksøgsmål smidt i skraldespanden
2
Genmab/Guggenheim: Løfter kursmålet med 12,4 pct.
3
Aktier/tendens: Lundbeck i fokus med stort opkøb inden rød start
4
Skattestyrelsen kræver 900 millioner kroner fra bank
5
Aktier/åbning: Lundbeck helt i bund på milliardopkøb i rødt marked

Relaterede aktiekurser

Tivoli A/S 672,00 0,0% Aktiekurs uændret

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
17. september 2019 04:23:34
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB4 - 2019-09-17 04:23:34 - 2019-09-17 04:23:34 - 1 - Website: OKAY