19 aug: DSV-direktør venter langsigtede mål i anden halvdel af 2020
19 aug: Bank om Zealand Pharma: Tid til tage profit hjem - anbefaler nu "..
19-08-2019 09:15:00

Aktier/åbning: DSV løftes i lysegrøn start efter lukket milliardhandel

De danske aktier har indledt endnu en tung regnskabsuge med små stigninger mandag morgen.

Her fortsætter C25-indekset frem med 0,4 pct. til 1124,47 efter godt ti minutters handel efter fredagens stigning på 1,9 pct. Blandt fokusaktierne er DSV, der har afsluttet sit opkøb af schweiziske Panalpina.

Fredag var det blandt andet udsigt til mulig finanspolitisk stimuli i Tyskland, der var med til at skabe god stemning, og samtidig er den store panik omkring mulig recession i USA, der midt på sidste uge prægede markederne tungt, igen ved at aftage.

Det sker, efter at rentekurven i USA igen er stejlet, idet den tiårige rente fredag steg, mens den toårige rente faldt en spids. Endelig er der også igen mere positiv stemning omkring handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, som ifølge førstnævntes præsident, Donald Trump, forløber godt.

- Trump har blandt andet tweetet, at forhandlingerne med Kina forløber godt. Det har været med til at løfte stemningen. Derudover kommer stigningerne efter nogle dage i sidste uge med ganske markante aktiekursfald, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er makroanalytiker hos Sydbank, i en kommentar.

DSV VENTER MILLIARDSYNERGIER FRA OVERTAGELSE

DSV oplyser mandag morgen, at transport- og logistikselskabet har gennemført overtagelsen af schweiziske Panalpina.

Og det danske selskab venter på sigt at kunne skabe 2200 mio. kr. i årlige omkostningssynergier gennem opkøbet. Synergierne ventes at få fuld effekt i 2022 og vil hovedsageligt komme fra konsolidering af drift, logistikfaciliteter, administration og it-infrastruktur, fremgår det af en meddelelse.

De samlede transaktions- og integrationsomkostninger ventes at svare til et års omkostningssynergier.

- Disse omkostninger vil løbende i integrationsperioden blive indregnet i resultatopgørelsen under særlige poster, skriver DSV i en meddelelse.

Transaktionen forventes at bidrage til en stigning i resultat per aktie (udvandet og justeret) senest i 2021, og den sammenlagte virksomheds overskudsgrad ventes i 2022 at være "løftet hen imod DSV-koncernens nuværende niveau."

Som konsekvens af integrationen flytter DSV sit regnskab for tredje kvartal til den 1. november, og næste år venter selskabet at søsætte nye langsigtede mål for den samlede koncern.

Inklusive effekten af IFRS 16-regnskabsreglerne har Panalpina en samlet værdi på 37 mia. kr., fremgår det.

DSV-aktien stiger 0,8 pct. til 639,20 kr. efter et plus på 2,8 pct. fredag.

PANDORA OG JYSKE LADER OP TIL REGNSKABER MED FREMGANG

For investorerne med hang til aktier i smykkeselskabet Pandora og Jyske Bank er mandag sidste chance for at positionere sig, inden de to tirsdag sætter tal på andet kvartal og første halvår.

Jyske Bank stiger med 0,9 pct. til 196,30 kr. fra start, og Pandora går 1,7 pct. frem til 230,20 kr.

Blandt elitepapirerne er også Novozymes i søgelyset, da amerikanske JPMorgan har løftet sin anbefaling af den aktie til "neutral" fra "undervægt".

Novozymes stiger 0,9 pct. til 280,50 kr. i den tidlige handel.

Vestas har omvendt fået sænket sit kursmål hos svenske Handelsbanken til 475 kr. fra 510 kr., mens den negative anbefaling "sælg" er fastholdt.

Vindmølleaktien stiger 0,4 pct. til 507,20 kr. efter et marginalt plus fredag og stor tilbagegang på de fem foregående handelsdage.

Allerøverst i C25 er Maersk Drilling - på børsen handlet som The Drilling Company of 1972 - med en stigning på 2,7 pct. til 385,20 kr.

Det kan hænge sammen med en pæn stigning i oliepriserne mandag morgen.

SMÅ BANKER KOMMER MED REGNSKABER

Fra regnskabsfronten er de eneste højdepunkter mandag tal fra Jutlander Bank og Lån & Spar Bank, der begge sætter tal på andet kvartal og første halvår.

Jutlander Bank stiger 2,3 pct. til 180 kr. i mandagens tidlige handel, og Lån & Spar Bank er uændret i 448 kr. efter de første handler.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
16 sep - 
Mandagens aktier: Svingende Lundbeck endte lavere i rød..
16 sep - 
Aktier/middag: Lundbeck vender rundt og topper rødt C25..
16 sep - 
Aktier/åbning: Lundbeck helt i bund på milliardopkøb i ..
Relateret debat
16 sep - 
Der har tidligere været blandet andre former for "forho..
16 sep - 
Nej. Men det er væsentligt grønnere end alternativerne...
15 sep - 
Man kunne vel som ikea, lave en energifond som invester..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
12 sep
PNDORA
Forstår ikke en rygende fis af det indlæg. En der venligst vil oversætte?
13
14 sep
VWS
Haha. Ja alle ved da, at vind sviner helt forfærdeligt ;)
10
12 sep
PNDORA
Helt enig faktisk Kim.For mig ser det ud som om mange af de store shortere er lidt tøvende overfor P..
10
14 sep
VWS
Spændende info du bringer til torvs.. energien der går til at bygge og opføre de store landbaserede ..
9
14 sep
VWS
Hvorfor ? Jeg søgte lidt på emnet og får klart fornemmelse af du tager fejl
7
16 sep
PNDORA
Så er Pandora endnu engang DK’s mest shortede aktie, og tælles alt med så ligger andelen på over 10%..
6
15 sep
VWS
Læg mærke til at det nye distributionskabel imellem Danmark og Holland er i brug, og ikke mindst at ..
6
12 sep
PNDORA
Melvin og Lone Pine satsede 450.000 aktier på shorting igår og dagen efter kommer RBC med en nedsabl..
6
12 sep
VWS
Tilbage i sommeren 2018 lod Facebook forså, at datacentre i Danmark skulle drives med energi fra vin..
5
15 sep
VWS
Vestas skal jo ikke offentliggøre ordrer. Jeg ser frem til den dag hvor ordrer kun offentliggøres k..
4

Aktier/åbning: Lundbeck helt i bund på milliardopkøb i rødt marked

16-09-2019 09:13:54
Lundbecks melding om at ville købe amerikanske Alder Biopharmaceuticals i en handel, der er værdisat op til 1,95 mia. dollar - eller omkring 13 mia. kr., får i de første handler investorerne til at sende aktien ned.Aktien falder helt til bunds i eliteindekset med et fald på 3,6 pct. til 228 kr. mandag morgen, i et marked der samlet i C25 falder 0,5 pct. til indeks 1140,69.Lundbeck er i negativt ra..

Lars Christensen Verden - Episode 25: Markederne og verdens elendige tilstand

Relaterede nyheder
11-09-2019 23:11:20
Hvis ugens gæst, seniorstrateg Andreas Steno fra Nordea Markets, og Lars Christensen havde haft sæde i Federal Reserves pengepolitiske komité, havde verden set anderledes ud - i hvert fald pengepolitikken. USA's ledende pengepolitiske rente havde f.eks. fået et nøk mere nedad tilbage i juli, navnlig i lyset af den tiltagende recessionsrisiko, lave inflation, og  at den såkaldte rentekurve blev neg..

Danske Bank i største hop i seks år: Øger markedsværdi med 7 mia. kr.

09-09-2019 17:10:29
Pilen pegede generelt ned for det danske aktiemarked mandag, men Danske Bank trodsede stemningen og bankede op med hele 9,1 pct. til 99,48 kr. Det var den største stigning i omtrent seks år, hvilket øgede markedsværdien med 7,1 mia. kr. til samlet 85,8 mia. kr.Mandag kom det frem, at analytikere fra Bloomberg Intelligence mener, at markedet er alt for pessimistisk, i forhold til hvor stor en bøde ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Danske Bank vil have amerikansk hvidvasksøgsmål smidt i skraldespanden
2
Genmab/Guggenheim: Løfter kursmålet med 12,4 pct.
3
Aktier/tendens: Lundbeck i fokus med stort opkøb inden rød start
4
Skattestyrelsen kræver 900 millioner kroner fra bank
5
Aktier/åbning: Lundbeck helt i bund på milliardopkøb i rødt marked

Relaterede aktiekurser

Vestas Wind Systems A/S 546,00 -1,4% Fald i aktiekurs
Pandora A/S 300,70 -2,5% Fald i aktiekurs
DSV A/S 654,00 0,0% Stigning i aktiekurs
Novozymes B A/S 293,30 0,5% Stigning i aktiekurs
Jyske Bank A/S 210,70 -1,5% Fald i aktiekurs
Jutlander Bank A/S 176,00 -1,1% Fald i aktiekurs
DSV Ord Shs 654,00 0,0% Stigning i aktiekurs
Drilling Company of 1972 410,00 2,5% Stigning i aktiekurs
Jutlander Bank Ord Shs 176,00 -1,1% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
17. september 2019 05:09:35
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB6 - 2019-09-17 05:09:35 - 2019-09-17 05:09:35 - 1 - Website: OKAY