Mange udviklede landes obligationsrenter er i stigende grad røget ned under nul. Renter på tyske statsobligationer med løbetider op til 17 år er i øjeblikket negative. Og de japanske? 15 år. Selvom negative lange renter i Tyskland og Japan som sådan ikke er noget nyt, synes situationen at sprede sig. Renter på østrigske, hollandske, franske, finske, svenske og schweiziske statsobligationer med løbetider op til 10 år blev for nylig negative. Alt i alt ramte mængden af gæld med negativ rente på globalt plan et rekordhøjt beløb på EUR 11,5 billioner i juni, hvilket trak overskrifter i de finansielle publikationer, vi følger. Hvad – om noget – bør investorer lære af dette fænomen?
De eksperter vi følger, frygter, at den stigende mængde gæld med negative renter viser, at investorer ikke ser nogen muligheder for vækst. De argumenterer for, at dette varsler recession, ved at sige, at negative renter signalerer voksende globale risici – fra handelskrige til geopolitiske konflikter – og at skattemyndigheder og monetære myndigheder er ude af stand til at forhindre forværrede nøgletal og deflation. Andre eksperter antyder, at historisk lave og negative lange renter betyder, at den udviklede verden er på vej ind i en “ny normaltilstand” med svag vækst. De frygter, at aldrende befolkninger og høje gældsbyrder medfører, at landene vil opleve årtier med stagnation – som Japan – hvor centralbanker ikke er i stand til at øge renterne af frygt for betalingsstandsninger i hobevis og finanskrise. Og så er der andre, der er bekymrede for, at gæld med negative renter er tegn på en boble – en, der vil være tæt på at briste, når investorerne kommer til fornuft og indser, at det er irrationelt at betale staten for at låne penge.
Vi mener imidlertid ikke, at negative rentesatser signalerer grundlæggende økonomisk svaghed. Efter vores mening synes eksperter at overdrive et scenarie, der sandsynligvis er en midlertidig flugt i sikkerhed. I maj måned mener vi, at investorerne formentlig ledte efter en sikker havn midt i en periode med turbulens på aktiemarkederne og en tiltagende dyster stemning, især i Europa. I juni faldt ZEW Economic Sentiment-indekset for eurozonen til tæt på det laveste niveau siden Europas statsgældskrise i 2012. Aktuelle undersøgelser foretaget af IFO og Sentix om virksomheders og investorers tillid giver de samme pessimistiske billeder.
Det er efter vores mening hverken sandsynligt, at gæld med negative renter skulle være en permanent tilstand eller, at det indikerer en truende katastrofe. Det er nemlig ikke første gang, at renterne har været negative. I 2016 - efter Storbritanniens Brexit-afstemning - lå gæld med negative renter på ca. EUR 11 billioner efter en periode med vækst og frygt for deflation. De vendte imidlertid ret hurtigt. Tag f.eks. den 10-årige tyske statsobligation. Den dykkede ned under nul i juni 2016 og blev positiv igen i oktober 2016 i takt med, at den økonomiske vækst i euroområdet tog fart igen og manede frygten for afmatning i jorden. Negative renter stoppede dengang ikke væksten og skabte ikke uro på markederne. Vi ser derfor ikke nogen grund til, at de skulle gøre det nu.
Markederne reagerer sandsynligvis også på ECB’s indikationer om en rentenedsættelse eller mere kvantitativ lempelse – centralbankernes opkøbsprogram af langfristede obligationer for at reducere langfristede rentesatser. I sin tale den 18. juni i Sintra, Portugal, syntes præsidenten for ECB, Mario Draghi, at sætte gang i spekulationer om, at yderligere perioder med økonomiske stimuli er på vej, hvilket gik imod tidligere indikationer af, at politikken gradvist ville blive normaliseret. Da markederne generelt ser fremad, forårsagede dette tilsyneladende, at renterne på obligationer faldt i hele Europa og resulterede i, at en lang række lande havde negative renter.
Efter vores mening har markederne en tendens til at “indregne” eller reagere på forventede begivenheder, inden de finder sted. Det omfatter centralbankers eventuelle fremtidige opkøb af aktiver. Negative lange renter er efter vores mening også et resultat af ECB’s negative rentepolitik. ECB reducerede for første gang sin officielle rente til under nul i juni 2014, i første omgang til -0,1 %, og derefter på efterfølgende møder til -0,4 % i marts 2016, hvilket er det nuværende niveau. Resultatet af dette var, at europæiske obligationsrenter faldt til negativt niveau i løbet af sommeren 2016. Da investorerne imidlertid begyndte at forudse afslutningen af den kvantitative lempelse – og de mulige renteforhøjelser, der kunne blive et resultat af det – bevægede renterne sig i den modsatte retning. Vi ved ikke, om det vil gentage sig i år, men vi kan se, at der i øjeblikket er en lignende dynamik i gang.
Selvom stemningen kan påvirke renterne på statsobligationer på kort sigt, tror vi, at udbud og efterspørgsel betyder mere på længere sigt. Disse faktorer har også holdt renterne nede i årevis, og de har efter vores mening ikke ret meget at gøre med de økonomiske udsigter. ECB's opkøb af statsgæld har fjernet en betydelig del af markedet. Stram budgetkontrol – og overskud i Tyskland – har også begrænset udbuddet. Det tvinger efter vores mening banker, institutionelle investorer og private investorer, der søger statsgæld af høj kvalitet, til at lede andre steder.
Samtidig er efterspørgslen efter fastforrentede værdipapirer robust. For at kunne modsvare langfristet gæld er forsikringsselskaber og pensionsfonde nødt til at købe langfristede aktiver fra udstedere med høj kreditkvalitet i lighed med de fleste regeringer i den udviklede verden. Centralbanker, især fra mange lande med nye markeder, der forsøger at beskytte deres valutareserver mod kursvolatilitet, har også været store opkøbere af gæld fra den udviklede verden. Det gælder også for pensionsinvestorer, ofte gennem investeringsfonde.
Som i 2016 tror vi ikke, at den blotte tilstedeværelse af negative renter er den primære grund til, at investorer, som søger mindre volatilitet i forhold til en portefølje, der udelukkende består af aktier, vil undgå obligationer – som i 2016. Selvom langfristet statsgæld måske er mindre attraktivt, findes der alternativer, herunder sikre investment grade virksomhedsobligationer.
Så vi ville ikke bekymre os om statsgæld med negative renter. Nogle obligationsrenter kan være negative, men vi tror ikke, at udsigterne til økonomisk vækst er blevet dårligere. For investorer tyder det også på, at aktier forbliver aktive – og ikke fordi centralbankerne tilsyneladende er tæt på at stimulere global vækst. Når en overdrevent pessimistisk stemning slører en grundlæggende positiv, underliggende virkelighed, mener vi, at markederne - når usikkerheden på et tidspunkt forsvinder –vil stige igen.
Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien. Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission.
Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.