29 aug: ECB-rådsmedlem: Økonomien retfærdiggør ikke genoptagelse af QE - ..
30 aug: Novo/Jefferies: Sænker anbefaling til "underperform" fra "hold"
29-08-2019 17:07:20

Torsdagens aktier: Vestas stak en kæp i hjulet for C25

Vestas snublede torsdag i sin egne forventninger til 2019 og faldt til bunds i torsdagens C25 indeks og spændte samtidig ben for den fremdrift for det samlede C25-indeks, som ellers prægede de øvrige europæiske aktiemarkeder

Vindmølleaktien tabte 6,2 pct. til 487,30kr. og var dermed en vægtig årsag til, at det danske eliteindeks måtte notere en tilbagegang på 0,04 pct. til 1122,86, mens de europæiske indeks præsterede stigninger, der løftede det brede fælleseuropæiske Stoxx 600 indeks med 0,7 pct. ved dansk lukketid.

- Vestas fald rammer ind C25, i forhold til når vi kikker til udlandet. Den er den største synder, konstaterer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen

SALG AF UNGARSKE PROJEKTER

Vestas kunne fra morgenstunden berette, at det har solgt 80 pct. af aktierne i de datterselskaber, som ejer de rumænske vindprojekter Pantelimon, Pegasus og Apollo med en indtægt på 136 mio. euro.

Men Vestas oplyste også, at forventningerne fastholdes.

Det giver lidt panderynker, konstaterer Ole Kjær Jensen.

Transaktionen og indtægten fra frasalget i Rumænien har "tilsyneladende" været en del af Vestas' planlægning fra begyndelsen af året og dermed været en del af prognosen fra i februar.

- Men det er en gedigen overraskelse, at det skulle være indregnet. Det viser reaktionen her, siger Ole Kjær Jensen.

Ørsted bidrog også til en negative udvikling i C25 med et minus på 1,7 pct. til 646 kr. uden selskabsspecifik baggrund.

KVARTETTEN I TOPPEN

Den regerende kvartet i toppen af C25 omfattede Novozymes, som steg 4,6 pct. til 281,80 kr., Ambu, som steg 3,2 pct. til 835 kr., Chr. Hansen med et plus på 3,8 pct. til 568 kr., og FLSmidth, der steg 2,3 pct. til 282,70 kr.

For Novozymes var det opløftende nyt, at Trump-administrationen kigger på flere muligheder for at øge efterspørgslen efter biobrændstof i USA, påpeger Ole Kjær Jensen.

For Ambu var det meddelelsen om, at det amerikanske investeringsfirma Eminence Capital har mindsket sit sats på kursfald i medico-aktien, der kom nærmest en selskabsspecifik forklaring på stigningen i den volatile aktie.

Og for FLSmidth kunne stigningen ifølge Ole Kjær Jensen måske hænge sammen med forsonende udtalelser fra Kina i relation til landets handelskonflikt med USA.

Der var ikke noget nyt fremme om Chr. Hansen.

TRAVLE ANALYTIKERE

Torsdagen bød på en del justeringer af analytikernes kursmål og anbefalinger af danske aktier.

JPMorgan sænkede anbefalingen af Danske Bank og Nordea til "neutral" fra "overvægt" og reducerede kursmålet for Danske Bank til 120 kr. fra 130 kr., samtidig med at kursmålet for Nordea blev sat ned til 48,42 kr. fra 56,88 kr. Men Danske Bank steg 0,3 pct. til 97,94 kr., og Nordea blev løftet med 1,1 pct. til 41,98 kr.

ABG Sundal Collier sænkede sit kursmål for Sydbank til 100 kr. fra 120 kr. og gentog anbefalingen "sælg" oven på onsdagens regnskab. Onsdag faldt Sydbank hele 13,3 pct., men torsdag gik det noget bedre med et plus på 0,4 pct. til 94 kr.

Unibrew fik løftet kursmålet af en række finanshuse, efter at bryggeriet tirsdag aften leverede et ganske pænt regnskab for andet kvartal. SEB løftede kursmålet til 680 kr. fra 620 kr., og Kepler Cheuvreux løftede kursmålet til 500 kr. fra 400 kr. Også Handelsbanken satser nu på 500 kr. efter at have løftet kursmålet fra 460 kr. Bryggeriaktien balancerede på status quo på 593 kr.

Kabelproducenten NKT fik sænket sit kursmål af Goldman Sachs til 92 kr. fra 108 kr., uden at der blev ændret ved anbefalingen "neutral". NKT-aktien faldt 1,0 pct. til 88,25 kr.

STG RØG OP

Torsdag formiddag fremlagde Scandinavian Tobacco Group (STG) regnskab med fremgang i omsætningen i andet kvartal, men tilbagegang i den organiske vækst. Selskabet kunne glæde sig over en fremgang i driftsresultatet før af- og nedskrivninger og særlige poster, EBITDA, til 398 mio. kr. fra 346 mio. kr. i andet kvartal 2018.

Tobaksaktien røg 3,4 pct. op til 76,05 kr.

Også Sanistål, SBS, Fast Ejendom Danmark, Danske Andelskassers Bank (DAB), Silkeborg IF Invest, Park Street og Luxor var torsdag i kalenderen med deres seneste resultater. Reaktionerne var moderate med et tab på 0,9 til til 5,30 kr. i Park Street som det mest udslagsgivende.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 sep
CHEMM
Mullen jeg tror du hænger meget fast i hvordan markedet så ud for ½ år tilbage. Vi har i mellemtiden..
38
18 sep
DANSKE
Her er lidt om de Berlingske løgnhistorier o Danske Bank - for det tilfælde I har lyst til at anlægg..
29
17 sep
 
Kære EI,   Jeg har stor forståelse for at i skal tjene penge, for at kunne ove ville udbyde de ydels..
23
18 sep
DANSKE
Hvor er dog dejligt at der er en journalist der går lidt dybere og ser hvad journalistik kan bruges ..
16
16 sep
 
Jeg har skrevet til Nordnet at de bør beholde det gamle nordnet da jeg synes at det nye er noget bra..
16
19 sep
DANSKE
ref 417838   Det er jo bare endnu en ubegavet journalist fra Berlingeren, der ikke ved en dyt om, Ja..
13
16 sep
 
Det nye system er dybt uheldigt, både ifht. overblik - men også ifht. lay-out.    Nordnet kunne gøre..
13
20 sep
VWS
Mon ikke lige vi skal spise brød til, inden vi konkluderer af GE løber med sejren. De har end ikke d..
12
16 sep
VELO
Velkommen til ugens faste tråd om Veloxis & Envarsus 😊   Det har været endnu en stille uge for Velo..
12
18 sep
DANSKE
INVESTOR1 : Jeg tror blot vi aktionærer i Danske Bank, er lidt mere vel afbalanceret som helhed. Vi ..
11

OECD sænker global vækstprognose for de kommende år

19-09-2019 11:20:24
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sænker sin globale vækstprognose for de kommende år, idet organisationen nu ser yderligere risici i verdensøkonomien.OECD venter nu en global vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,9 pct. i år og 3,0 pct. næste år.Det er en nedrevidering fra henholdsvis 3,2 pct. og 3,4 pct. i den seneste prognose.For USA er vækstprognosen sænket til 2..

Aktier/tendens: Udsigt til rød start ovenpå FED-møde

19-09-2019 08:25:07
Der er umiddelbart udsigt til små fald fra starten af den danske aktiehandel torsdag, hvor øjne og ører kan rette sig mod Ørsted, Simcorp og Sydbank. Dermed følger markedet onsdagens tendens efter tilbagegang efter rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed).Japanske aktier ligger højere, futures på amerikanske aktier ligger op til 0,4 pct. lavere, mens DAX-futuren ligger 0,1 p..

Lars Christensens Verden - Episode 26: Sidste uges quant quake varsler nye tider på de finansielle markeder

Relaterede nyheder
18-09-2019 19:17:00
Begivenheden er af nogle blevet omtalt som et jordskælv i de globale markeder, og nej det var ikke ECB's seneste rentebeslutning eller den renteforhøjelse eller -nedsættelse, Fed annoncerer onsdag aften, dansk tid. Det er heller ikke oliepriserne, der har bevæget sig voldsomt ovenpå weekendens angreb på de saudiske olieinstallationer og Trumps Iran-tweets i kølvandet herpå, men derimod det såkaldt..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. september 2019 00:33:13
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB5 - 2019-09-23 00:33:13 - 2019-09-23 00:33:13 - 1 - Website: OKAY