02 sep: RTX: Ansat sælger aktier for omkring 750.000 kr.
02 sep: Jyske Bank spår væld af rentenedsættelser
02-09-2019 11:32:41

Aktier/middag: DSV til tops i positivt marked

DSV sendes mandag middag op efter fredagens rebalancering i KAX Cap-indekset på fondsbørsen, vurderer Tue Østergaard, der er aktiechef i ABG Sundal Collier, over for Ritzau Finans.

Samlet stiger eliteindekset med 0,7 pct. til 1141,3.

En gang i kvartalet justeres aktiernes vægtning i det hjemlige KAX Cap-indeks, der omfatter samtlige aktier på fondsbørsen i København.

- DSV er blevet opjusteret, mens både A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg er blevet nedjusteret. Og det er med til at rykke DSV frem i mandagens handel, siger Tue Østergaard.

DSV har desuden nedlagt flere direktørstillinger i det opkøbte Panalpina, fortæller den danske transportkoncern til dagbladet Børsen. To uger efter DSV's opkøb af schweiziske Panalpina er der nu fem færre direktører i Panalpina.

DSV stiger med 2,5 pct. til 689 kr., Carlsberg stiger 0,8 pct. til 1009,50 kr., mens B-aktien i Mærsk falder 0,4 pct. til 7186 kr.

Med hensyn til Carlsberg har Goldman Sachs løftet kursmålet for bryggeri-aktien til 920 kr. fra 800 kr., mens anbefalingen "sælg" gentages.

LAV AKTIVITET

Samlet er der ikke så meget gang i aktiehandlen mandag, hvilket til dels skyldes, at det amerikanske aktiemarked er lukket mandag på grund af labor day.

- Derudover er vi kommet ud af regnskabssæsonen, hvilket også lægger en dæmper på aktiviteten, siger Tue Østergaard.

Med i toppen af eliteindekset ligger GN uden selskabsspecifikke nyheder. Aktien stiger med 2,3 pct. til 290,40 kr. I bunden ligger FLSmidth med et fald på 1,4 pct. til 287,90 kr. også uden nyheder.

Med det amerikanske marked lukket er stigningen i C25 primært trukket af udsigten til kinesisk stimuli, der også sendte de kinesiske aktier i vejret mandag.

ANALYTIKERE HAR RETTET BLIKKET MOD DANMARK

Flere finanshuse har kigget mod danske aktier, hvor Deutsche Bank har løftet kursmålet for aktien i Genmab til 1480 kr. fra 1275 kr. Den positive anbefaling "køb" gentages, viser data fra Bloomberg News.

Genmab-aktien stiger 1 pct. til 1398,50 kr. mandag middag.

Handelsbanken har omvendt skåret en ordentlig luns på 20 pct. af kursmålet for Rockwool-aktien, så det nu lyder på 1600 kr. mod tidligere 2000 kr. Aktien stiger 0,4 pct. til 1328 kr.

Ambu stiger igen mandag efter et plus fredag på 7,1 pct., oven på nyheden om at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, anbefaler et skifte mod nye designs - eksempelvis duodenoskoper, som Ambu producerer - som kan eliminere risikoen for smittefare.

Ambu lægger mandag 0,3 pct. til kursen til 116,35 kr., men samlet er den faldet med over 25 pct. i år.

AAB SOM NUMMER ET

Fodboldklubben AaB ligger som den mest stigende aktien mandag middag på fondsbørsen i København, hvor aktien øger med 29,3 pct. til 106 kr.

AaB vandt søndag på hjemmebane 1-0 over FC København og gav dermed københavnerholdet det første pointtab og nederlag i den nye sæson af Superligaen.

Parken Sport & Entertainment, der ejer FCK, falder 0,9 pct. til 108 kr. mandag middag.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 sep
CHEMM
Mullen jeg tror du hænger meget fast i hvordan markedet så ud for ½ år tilbage. Vi har i mellemtiden..
38
18 sep
DANSKE
Her er lidt om de Berlingske løgnhistorier o Danske Bank - for det tilfælde I har lyst til at anlægg..
29
17 sep
 
Kære EI,   Jeg har stor forståelse for at i skal tjene penge, for at kunne ove ville udbyde de ydels..
23
18 sep
DANSKE
Hvor er dog dejligt at der er en journalist der går lidt dybere og ser hvad journalistik kan bruges ..
16
16 sep
 
Jeg har skrevet til Nordnet at de bør beholde det gamle nordnet da jeg synes at det nye er noget bra..
16
19 sep
DANSKE
ref 417838   Det er jo bare endnu en ubegavet journalist fra Berlingeren, der ikke ved en dyt om, Ja..
13
16 sep
 
Det nye system er dybt uheldigt, både ifht. overblik - men også ifht. lay-out.    Nordnet kunne gøre..
13
20 sep
VWS
Mon ikke lige vi skal spise brød til, inden vi konkluderer af GE løber med sejren. De har end ikke d..
12
16 sep
VELO
Velkommen til ugens faste tråd om Veloxis & Envarsus 😊   Det har været endnu en stille uge for Velo..
12
18 sep
DANSKE
INVESTOR1 : Jeg tror blot vi aktionærer i Danske Bank, er lidt mere vel afbalanceret som helhed. Vi ..
11

OECD sænker global vækstprognose for de kommende år

19-09-2019 11:20:24
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sænker sin globale vækstprognose for de kommende år, idet organisationen nu ser yderligere risici i verdensøkonomien.OECD venter nu en global vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,9 pct. i år og 3,0 pct. næste år.Det er en nedrevidering fra henholdsvis 3,2 pct. og 3,4 pct. i den seneste prognose.For USA er vækstprognosen sænket til 2..

Aktier/tendens: Udsigt til rød start ovenpå FED-møde

19-09-2019 08:25:07
Der er umiddelbart udsigt til små fald fra starten af den danske aktiehandel torsdag, hvor øjne og ører kan rette sig mod Ørsted, Simcorp og Sydbank. Dermed følger markedet onsdagens tendens efter tilbagegang efter rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed).Japanske aktier ligger højere, futures på amerikanske aktier ligger op til 0,4 pct. lavere, mens DAX-futuren ligger 0,1 p..

Lars Christensens Verden - Episode 26: Sidste uges quant quake varsler nye tider på de finansielle markeder

Relaterede nyheder
18-09-2019 19:17:00
Begivenheden er af nogle blevet omtalt som et jordskælv i de globale markeder, og nej det var ikke ECB's seneste rentebeslutning eller den renteforhøjelse eller -nedsættelse, Fed annoncerer onsdag aften, dansk tid. Det er heller ikke oliepriserne, der har bevæget sig voldsomt ovenpå weekendens angreb på de saudiske olieinstallationer og Trumps Iran-tweets i kølvandet herpå, men derimod det såkaldt..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. september 2019 00:34:54
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB7 - 2019-09-23 00:34:54 - 2019-09-23 00:34:54 - 1 - Website: OKAY