09 sep: Sektorrotation presser pharma: Novo Nordisk tager største fald i ..
09 sep: Danske Bank i største hop i seks år: Øger markedsværdi med 7 mia...
09-09-2019 17:05:52

Mandagens aktier: Danske Bank steg på formodet mindre bøde i rødt C25

Danske Bank endte helt i toppen af det danske eliteindeks mandag med et plus på 9,1 pct. til 99,48 kr. Også Jyske Bank lagde godt fra land og steg med 4,9 pct. til 205,30 kr. - og de to banker i C25 fulgte med plusset med strømmene i Europa, hvor banksektoren havde en god dag.

- Bankerne følger den generelle bevægelse - og også Sydbank og Nordea stiger i dag. Sektoren har ligget underdrejet i et stykke tid og kommer lidt igen i dag. Der er blandt andet lidt spænding op til rentemødet i ECB på torsdag, hvor man afventer, om de kommer med initiativer, der kan hjælpe bankerne, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Sydbank steg med 4,3 pct. til 101,70 kr., og Nordeas kurs øgede med 5,1 pct. til 47,23 kr.

Samlet blev det dog til et fald i C25-indekset på 0,6 pct. til 1149,5.

Danske Bank fik ligeledes en hånd af analytikere fra Bloomberg Intelligence, der påpegede, at markedet var alt for pessimistisk i forhold til, hvor stor en bøde banken kan stå over for i forbindelse med hvidvasksagen i Estland.

Vurderingen fra Bloomberg-analytikerne gik på, at bøderne til Danske Bank vil løbe op imellem 2 og 2,5 mia. dollar svarende til 13,5-16,9 mia. kr. Til sammenligning estimerer analytikerne, at konsensus i markedet er, at sagen inklusive tab af indtjening vil komme til at koste Danske Bank omkring 9 mia. dollar, eller lige under 61 mia. kr.

LUNDBECK FIK SLAG

I bunden endte medicinalselskabet Lundbeck, der fik sænket anbefalingen til "sælg" fra "neutral" af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, da udløb af patenter vil give selskabet udfordringer de kommende år.

- Og når Goldman Sachs går ud og sænker en anbefaling til en aktie, så lytter markedet. Og det er det, vi ser i dag, siger Martin Munk.

Investeringsbanken roste dog Lundbecks arbejde med at forbedre lønsomheden i de senere år, men vurderede ikke, at Lundbecks pipeline med lægemiddelkandidater for nuværende er stærk nok til at kompensere for patentudløb, skrev Bloomberg.

Kursmålet blev sat til 220 kr., og Lundbeck faldt 4,5 pct. til 232,60 kr. mandag.

LUSSING TIL ATLANTIC

Det største kursfald mandag var dog blandt sidepapirerne, hvor Atlantic Petroleum fik en kurslussing på 26 pct. til 5,85 kr. efter at have rettet sig fra et fald på over 40 pct. tidligere på dagen.

Det færøske olieselskab fik genoptaget handlen med aktien mandag morgen efter en længere børspause på grund af manglende tillid til, at det færøske olieselskab levede op til børsens regler. Da Atlantic senest blev handlet den 22. maj, skete det til 7,90 kr. for en aktie.

Tilbage i C25 lå Novo Nordisk med i bunden med et fald på 4,3 pct. til 342,15 kr, hvilket er det største fald for aktien i år.

Generelt var medicinalbranchen under pres mandag - og i det brede Stoxx 600-indeks lå sektoren til et fald på 1,8 pct. ved dansk lukketid.

KØB OG SALG HOS DFDS

DFDS steg 2,8 pct. til 247 kr. ovenpå nyheden om køb og salg af skibe fra sent fredag. Rederiet har byttet sig til to nyere færger til ruten mellem Amsterdam i Holland og Newcastle i England.

DFDS køber to færger af italienske Moby og sælger to andre til rederiet. Salget af færgerne vil medføre en regnskabsmæssig gevinst på 100 mio. kr., som bliver bogført under særlige poster og medfører en opjustering af den del i regnskabsbøgerne.

På regnskabsfronten kom Flügger med regnskab for første kvartal af det skæve regnskabsår 2019/2020, der viste tilbagegang på toplinjen særligt på grund af salget af udendørsmaling.

Aktien endte uændret i 288 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
09:54 - 
Novo: Samarbejde med Medtronic skal gøre livet lettere ..
09:20 - 
Lundbeck/ABM: Opkøb er nok til den lidt dyre side
09:13 - 
Aktier/åbning: Lundbeck helt i bund på milliardopkøb i ..
Relateret debat
10:15 - 
Danske Bank har ikke brudt nogen lov og de er ikke sigt..
09:48 - 
Nej - det er ikke en gammel nyhed
08:45 - 
Det er flere måneder siden de meldte det ud. Så det er ..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
10 sep
DANSKE
Danske Bank får på børsen den 9. september 2019 endelig en god dag med en solid kursstigning. Det sk..
22
10 sep
DANSKE
Igen ser vi håbløse Berlingske med en historie om at danske bank har skylden får at nogle har tabt p..
19
10 sep
DANSKE
Du er jo ikke den eneste vælger i Danmark, der bare hader banker. Det har mange medier og politikker..
12
09 sep
DANSKE
Der er uanede penge i backtrading ;)
10
13 sep
DANSKE
Den kommer i 120 inden for 1 måned!
9
13 sep
DANSKE
Der lå 70.000 til salg på 105 kl 13:20. Der lukket op for optrenden. Husk nu iige at behandle hinand..
8
12 sep
DANSKE
Jeg har svært ved at se hvordan det er godt for danske banker. Danske banker sætter ikke deres likvi..
8
10 sep
DANSKE
Berlingske har slet ingen troværdighed i denne sag ! SLET INGEN !  Der er gået 5 år siden Danske B s..
8
13 sep
DANSKE
Et modsvar fra banker ift. sænkelse af renten er på vej. Når det er sagt, så tjener DB penge på: ..
7
13 sep
DANSKE
Ja endnu en Danske Bank tråd, men må sgu lige smide et par ord med på vejen. Danske Bank er oppe ..
7

Aktier/åbning: Lundbeck helt i bund på milliardopkøb i rødt marked

16-09-2019 09:13:54
Lundbecks melding om at ville købe amerikanske Alder Biopharmaceuticals i en handel, der er værdisat op til 1,95 mia. dollar - eller omkring 13 mia. kr., får i de første handler investorerne til at sende aktien ned.Aktien falder helt til bunds i eliteindekset med et fald på 3,6 pct. til 228 kr. mandag morgen, i et marked der samlet i C25 falder 0,5 pct. til indeks 1140,69.Lundbeck er i negativt ra..

Lars Christensen Verden - Episode 25: Markederne og verdens elendige tilstand

Relaterede nyheder
11-09-2019 23:11:20
Hvis ugens gæst, seniorstrateg Andreas Steno fra Nordea Markets, og Lars Christensen havde haft sæde i Federal Reserves pengepolitiske komité, havde verden set anderledes ud - i hvert fald pengepolitikken. USA's ledende pengepolitiske rente havde f.eks. fået et nøk mere nedad tilbage i juli, navnlig i lyset af den tiltagende recessionsrisiko, lave inflation, og  at den såkaldte rentekurve blev neg..

Danske Bank i største hop i seks år: Øger markedsværdi med 7 mia. kr.

09-09-2019 17:10:29
Pilen pegede generelt ned for det danske aktiemarked mandag, men Danske Bank trodsede stemningen og bankede op med hele 9,1 pct. til 99,48 kr. Det var den største stigning i omtrent seks år, hvilket øgede markedsværdien med 7,1 mia. kr. til samlet 85,8 mia. kr.Mandag kom det frem, at analytikere fra Bloomberg Intelligence mener, at markedet er alt for pessimistisk, i forhold til hvor stor en bøde ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Danske Bank vil have amerikansk hvidvasksøgsmål smidt i skraldespanden
2
Genmab/Guggenheim: Løfter kursmålet med 12,4 pct.
3
Aktier/tendens: Lundbeck i fokus med stort opkøb inden rød start
4
De kan ikke blive enige - Kudlow modsiger Trump - GENT
5
Ørsted/HSBC: Anbefalingen ned i neutralt niveau - kursmål gentages

Relaterede aktiekurser

Danske Bank A/S 103,50 -1,1% Fald i aktiekurs
Lundbeck A/S 237,60 0,5% Stigning i aktiekurs
Novo Nordisk B A/S 335,90 -0,2% Fald i aktiekurs
Jyske Bank A/S 211,30 -1,2% Fald i aktiekurs
Sydbank A/S 104,20 0,6% Stigning i aktiekurs
Dfds A/S 257,80 -0,6% Fald i aktiekurs
Nordea Bank Abp 70,72 -0,4% Fald i aktiekurs
Danske Bank Ord Shs 103,50 -1,1% Fald i aktiekurs
Nordea Bank Abp 49,56 -0,5% Fald i aktiekurs
Sydbank Ord Shs 104,20 0,6% Stigning i aktiekurs
Atlantic Petroleum P/F 6,900 1,5% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
16. september 2019 10:29:19
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB1 - 2019-09-16 10:29:19 - 2019-09-16 10:29:19 - 1 - Website: OKAY