12 sep: Vestas/Nordea: Løfter anbefaling til køb fra hold
12 sep: Tobaksgigant nedlægger 2300 stillinger for at sænke omkostningern..
12-09-2019 08:11:59

Aktier/tendens: Positive vinde og fokus på Genmab, Vestas og ECB

Jeroen Bouman
Jeroen Bouman/Free

Det danske aktiemarked ventes at åbne let lysegrønt torsdag, hvor fokus kan falde på cykliske aktier samt Genmab og Vestas, mens markedet har blikket rettet mod resultatet af eftermiddagens pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Torsdagen byder på plusser på flere af de asiatiske markeder, og der er samtidig grønne tendenser på de europæiske og amerikanske futures, efter at USA's præsident, Donald Trump, som et tegn på "god vilje" natten til torsdag dansk tid udskød en planlagt toldstigning på kinesiske varer.

Onsdagen var præget af positiv stemning på tværs af aktiemarkederne, der nød godt af grønne vinde fra øst, hvor Kina onsdag fritog en stribe amerikanske varer fra den første runde af toldstigninger, som blev iværksat i juli 2018.

Det danske C25-indeks rundede onsdagen af 1,8 pct. højere i indeks 1152,66.

Ud over handelskrigen vil ører og øjne torsdag hvile på rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB), der afholdes torsdag eftermiddag.

Det kan give mere brændstof til den i forvejen voksende risikovillighed i markedet, hvis ECB lever op til forventningerne. Omvendt kan det gå den anden vej igen, hvis meldingerne skuffer.

Markedets helt klare forventning er, at centralbanken vil sænke renten, viser handlen med futures ifølge data fra Bloomberg News.

Dermed vil yderligere tiltag som nye obligationsopkøb og rentedifferentiering samt centralbankens forventninger til den fremtidige rentebane være det helt store fokuspunkt.

SEKTORROTATION FORTSÆTTER

Der har de seneste dage været en tendens til, at de cykliske aktier og nogle af de aktier, som har haft det særligt svært, har klaret sig godt. Derudover har banksektoren været blandt de mest vindende i det brede europæiske Stoxx-600 indeks.

Med sektorrotationen, der forsatte onsdag, endte FLSmidth næsten i toppen af indekset, der uden videre selskabsnyt trak frem med en stigning på 4,5 pct. til 309,40 kr.

B-aktien i Mærsk har også nydt godt af interessen for cykliske aktier. De positive meldinger fra Kina og USA, der i løbet af det seneste døgn begge har valgt enten at fritage eller udskyde tidligere meddelte afgifter på hinandens varer, bør alt andet lige være positivt for ikke mindst de aktier, der har et cyklisk element. Aktien steg onsdag 2,3 pct. til 8030 kr.

Torsdagen byder også på ændrede meninger hos flere finanshuse og en øget shortposition i Pandora.

JPMorgan blevet mere positivt stemt over for Genmab-aktien, der i 2019 er steget 26,4 pct. Analysehuset har torsdag løftet sin anbefaling af aktien til det positive "overvægt" fra "neutral", og i samme ombæring er kursmålet blevet skruet op til 1500 kr. fra 1275 kr.

Aktien steg onsdag 1,6 pct. til 1349,50 kr.

Nordea ser mere positivt på den fremtidige udvikling i Vestas-aktien, og storbanken har løftet anbefalingen til "køb" fra "hold". Vestas-aktien steg onsdag 3,8 pct. til 552 kr., og siden årets start er vindmølleproducentens aktie gået frem med 12,2 pct.

Dertil har den amerikanske hedgefond Melvin Capital Management LP onsdag atter en øget sin spekulation i kursfald i aktien i smykkeselskabet Pandora til en position svarende til 1,64 pct. af aktiekapitalen.

Så sent som i sidste uge øgede Melvin også sin kortposition fra 1,00 pct. i august til 1,22 pct.

Pandora-aktien faldt onsdag 0,8 pct. til 312,10 kr.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 sep
CHEMM
Mullen jeg tror du hænger meget fast i hvordan markedet så ud for ½ år tilbage. Vi har i mellemtiden..
38
18 sep
DANSKE
Her er lidt om de Berlingske løgnhistorier o Danske Bank - for det tilfælde I har lyst til at anlægg..
29
17 sep
 
Kære EI,   Jeg har stor forståelse for at i skal tjene penge, for at kunne ove ville udbyde de ydels..
23
18 sep
DANSKE
Hvor er dog dejligt at der er en journalist der går lidt dybere og ser hvad journalistik kan bruges ..
16
16 sep
 
Jeg har skrevet til Nordnet at de bør beholde det gamle nordnet da jeg synes at det nye er noget bra..
16
19 sep
DANSKE
ref 417838   Det er jo bare endnu en ubegavet journalist fra Berlingeren, der ikke ved en dyt om, Ja..
13
16 sep
 
Det nye system er dybt uheldigt, både ifht. overblik - men også ifht. lay-out.    Nordnet kunne gøre..
13
20 sep
VWS
Mon ikke lige vi skal spise brød til, inden vi konkluderer af GE løber med sejren. De har end ikke d..
12
16 sep
VELO
Velkommen til ugens faste tråd om Veloxis & Envarsus 😊   Det har været endnu en stille uge for Velo..
12
18 sep
DANSKE
INVESTOR1 : Jeg tror blot vi aktionærer i Danske Bank, er lidt mere vel afbalanceret som helhed. Vi ..
11

OECD sænker global vækstprognose for de kommende år

19-09-2019 11:20:24
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sænker sin globale vækstprognose for de kommende år, idet organisationen nu ser yderligere risici i verdensøkonomien.OECD venter nu en global vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,9 pct. i år og 3,0 pct. næste år.Det er en nedrevidering fra henholdsvis 3,2 pct. og 3,4 pct. i den seneste prognose.For USA er vækstprognosen sænket til 2..

Aktier/tendens: Udsigt til rød start ovenpå FED-møde

19-09-2019 08:25:07
Der er umiddelbart udsigt til små fald fra starten af den danske aktiehandel torsdag, hvor øjne og ører kan rette sig mod Ørsted, Simcorp og Sydbank. Dermed følger markedet onsdagens tendens efter tilbagegang efter rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed).Japanske aktier ligger højere, futures på amerikanske aktier ligger op til 0,4 pct. lavere, mens DAX-futuren ligger 0,1 p..

Lars Christensens Verden - Episode 26: Sidste uges quant quake varsler nye tider på de finansielle markeder

Relaterede nyheder
18-09-2019 19:17:00
Begivenheden er af nogle blevet omtalt som et jordskælv i de globale markeder, og nej det var ikke ECB's seneste rentebeslutning eller den renteforhøjelse eller -nedsættelse, Fed annoncerer onsdag aften, dansk tid. Det er heller ikke oliepriserne, der har bevæget sig voldsomt ovenpå weekendens angreb på de saudiske olieinstallationer og Trumps Iran-tweets i kølvandet herpå, men derimod det såkaldt..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. september 2019 01:38:15
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB1 - 2019-09-23 01:38:15 - 2019-09-23 01:38:15 - 1 - Website: OKAY