12 sep: Ørsted/Danske Bank: Hæver kursmålet og fastholder anbefaling
12 sep: Aktier/middag: Gassen går af Lundbeck og C25 inden vigtigt nyt fr..
12-09-2019 10:52:35

Høreapparater: Sonova får mere volumen hos Costco med ny KS-kontrakt

Sonovas hovedkvarter i Stäfa
Sonova/Free

Den schweiziske høreapparatkæmpe Sonova, der konkurrerer med både Demant og GN Hearing, har siden juli officielt været leverandør af høreapparater til den amerikanske supermarkedskæde Costcos private label-brand, Kirkland Signature.

Der er tale om Kirkland Signature 9,0, og det er første gang nogensinde, at Sonova er leverandør til kontrakten, der i de foregående udgaver har ligget hos Sivantos, som nu er en del af fusionsselskabet WS Audiology sammen med danske Widex.

Før det - i udgaverne Kirkland Signature 5,0 og 6,0 - har GN Hearing også været leverandør til Costcos private label-kontrakt.

Samlet set er Kirkland Signature et stort høreapparatmærke i USA - faktisk et af de allerstørste målt på antallet af solgte enheder.

Dermed kan Sonova se frem til at hente en noget større volumen gennem den heftigt voksende salgskanal over den kommende periode.

Det nye produkt er baseret på Sonovas Sword-platform og har derfor også selskabets Made for All-teknologi, der tillader direkte streaming fra alle typer smartphones til høreapparatet uden brug af mellemled. Også Android-telefoner.

Men det nye Kirkland Signature-produkt er ikke sammenligneligt med Sonovas brandede produkter - blandt andet fordi priserne i private label-delen er noget lavere.

Det betyder også, at der er blevet gået på kompromis med nogle af de teknologiske fordele. Eksempelvis er det nye produkt hos Costco ikke med genopladelige batterier, som ellers er en meget populær og succesfuld feature i det brede marked lige nu.

STOR VOLUMENFREMGANG - MEN LAVERE PRISER

Kirkland Signature-produkterne står for den klart største volumen hos Costco, og derfor kan Sonova formentlig se frem til at sælge en del flere enheder med den nye kontrakt.

Til gengæld er priserne på private label-mærket også noget lavere, end tilfældet er for de brandede produkter hos Costco, som Sonova nu ophører med at sælge efter at have vundet Kirkland Signature-kontrakten.

Eksempelvis starter priserne på Philips Hearlink-høreapparaterne hos Costco på 1250 dollar per styk - altså 2500 dollar for et par.

For Kirkland Signature-produkterne har Costco over de seneste mange år konsekvent sænket priserne for et par med 100 dollar, hver gang der er kommet en ny udgave. Det er også tilfældet for Kirkland Signature 9,0, hvor prisen for et par er 1499 dollar.

I den øvrige private del af markedet koster et par høreapparater typisk noget mere end selv de brandede produkter hos Costco, og dermed er supermarkedskæden overordnet set i den billige ende af markedet.

FLERE BRANDEDE PRODUKTER OGSÅ PÅ HYLDERNE

Sonova har tidligere solgt produkter fra sit hovedbrand, Phonak, hos Costco. Det seneste skud på stammen her var en receiver in canal-udgave (RIC) af Phonak Brio 3, ligesom selskabet også har solgt in the ear-apparater (ITE) gennem salgskanalen.

De øvrige aktører i den brandede del af Costco-netværket er Demant, GN Hearing og Sivantos, der nu er en del af WS Audiology sammen med Widex.

Demant har traditionelt solgt produkter fra sit sekundære brand, Bernafon, gennem Costco-butikkerne, men tidligere i år blev de erstattet af nye Philips-brandede produkter, der er et resultat af Demants samarbejde med den hollandske elektronikkæmpe. De sælges under navnet Philips Hearlink.

GN sælger Resound-brandede produkter i Costco, mens Sivantos sælger produkter fra sit sekundære brand, Rexton. For begges vedkommende er der også tale om særligt skræddersyede produkter til Costco.

EN STOR OG HEFTIGT VOKSENDE AKTØR

Costco har haft voldsom vækst på det amerikanske marked for høreapparater gennem de seneste mange år, hvor salget er gået tocifret frem hvert eneste år.

Næstefter den offentlige salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner, er Costco derfor også den største eneaktør på markedet, der er verdens største høreapparatmarked.

Analytikere estimerer ifølge bloggen Hearing Health Matters, at Costco sidder på omtrent 11 pct. af det samlede amerikanske marked. VA har til sammenligning lidt mere end 20 pct. af markedet, mens resten er fordelt mellem uafhængige audiologer og hørekæder.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
20 sep - 
GN Hearings topchef stopper med øjeblikkelig virkning -..
20 sep - 
Aktier/middag: Rentemelding fra Jyske Bank sender banka..
17 sep - 
Tirsdagens aktier: Novo trak C25 i grønt - Danske Bank ..
Relateret debat
20 sep - 
Jeg lurer også på den, men har endnu ikke lagt ordre in..
20 sep - 
Vil egentlig gerne investere lidt i Demant. Men deres m..
04 sep - 
Folk hører bare aldrig høre
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

OECD sænker global vækstprognose for de kommende år

19-09-2019 11:20:24
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sænker sin globale vækstprognose for de kommende år, idet organisationen nu ser yderligere risici i verdensøkonomien.OECD venter nu en global vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,9 pct. i år og 3,0 pct. næste år.Det er en nedrevidering fra henholdsvis 3,2 pct. og 3,4 pct. i den seneste prognose.For USA er vækstprognosen sænket til 2..

Aktier/tendens: Udsigt til rød start ovenpå FED-møde

19-09-2019 08:25:07
Der er umiddelbart udsigt til små fald fra starten af den danske aktiehandel torsdag, hvor øjne og ører kan rette sig mod Ørsted, Simcorp og Sydbank. Dermed følger markedet onsdagens tendens efter tilbagegang efter rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed).Japanske aktier ligger højere, futures på amerikanske aktier ligger op til 0,4 pct. lavere, mens DAX-futuren ligger 0,1 p..

Lars Christensens Verden - Episode 26: Sidste uges quant quake varsler nye tider på de finansielle markeder

Relaterede nyheder
18-09-2019 19:17:00
Begivenheden er af nogle blevet omtalt som et jordskælv i de globale markeder, og nej det var ikke ECB's seneste rentebeslutning eller den renteforhøjelse eller -nedsættelse, Fed annoncerer onsdag aften, dansk tid. Det er heller ikke oliepriserne, der har bevæget sig voldsomt ovenpå weekendens angreb på de saudiske olieinstallationer og Trumps Iran-tweets i kølvandet herpå, men derimod det såkaldt..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Demant 182,40 -2,9% Fald i aktiekurs
GN Store Nord A/S 280,40 -2,1% Fald i aktiekurs
GN Store Nord Ord Shs 280,40 -2,1% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. september 2019 21:04:58
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB2 - 2019-09-22 21:04:58 - 2019-09-22 21:04:58 - 1 - Website: OKAY