Man kan stadig fornemme den globale geopoliske uro i medierne, men frygten for handelskrig og nye ”liberation days” synes at være mindre end tidligere. 

Ser man dog på årets vinderaktier i både Europa og USA, står det klart, at mikrochipproduktion og råvarer er det, der har klaret det bedst i de første godt 2 måneder af 2026. 

Netop mikrochips og råvarer var centrum i den opblomstrende toldkrig mellem USA og Kina i foråret 2025, hvor USA overordnet set havde mikrochipsene og Kina råvarerne.

Selvom konflikten ligner at være blevet mindre, tyder det på, at verdens regioners ønske om at blive selvforsynende på netop mikrochips og metaller/materialer påvirker aktiemarkedet, også i år.

Som vist nedenfor, har de store vindere i Europa været forsvarsaktier som Kongsberg og Dassault Aviation, mikrochipaktier som ASM, ASML og STMicro samt materiale/råvareaktier som ArcelorMittal, Tenaris og Sandvik

Det sker på bekostning af softwareaktier og aktier, der er relateret til forbrug som f.eks. PandoraAdyen, og LVMH.

Her ses år-til-dato-afkastet på europæiske virksomheder med over 20 mia. euro i markedsværdi + det danske C25 indeks. Opdateret 19/2-2026
Her ses år-til-dato-afkastet på europæiske virksomheder med over 20 mia. euro i markedsværdi + det danske C25 indeks. Opdateret 19/2-2026 Kilde: Saxo Bank, Bloomberg

Det samme mønster ses i USA, hvor mikrochips aktier som Sandisk og Micron Technology er stukket af sammen med mikrochipproduktionsudstyrsaktier som LAM Research og Applied Materials

På ”taberlisten” findes igen en lang række software virksomheder samt forbrugsdrevne teknologiaktier som Doordash og Booking Holdings.

Her ses år-til-dato-afkastet på amerikanske virksomheder med over 50 mia. dollar i markedsværdi. Opdateret 19/2-2026
Her ses år-til-dato-afkastet på amerikanske virksomheder med over 50 mia. dollar i markedsværdi. Opdateret 19/2-2026 Saxo Bank, Bloomberg

Man kan argumentere for, at udviklingen indenfor kunstig intelligens har haft stor indflydelse på de globale vindere og tabere i 2026, men noget kunne tyde på, at det er sikkerhedspolitik, der driver den underlæggende udvikling.

Verdens regioner vil kunne producere råvarer, materialer og mikrochips selv, og det skinner igennem på aktiemarkedet i 2026 selvom truslen for en direkte handelskrig i dag synes mindre end den gjorde i foråret 2026.

Denne kommentar er skrevet af Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg hos Saxo Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.