Hvilke aktier er værd at have i porteføljen i 2024?
Det spørgsmål har Euroinvestor spurgt den norske kapitalforvalter Skagen Fondene om. Den norske formueforvalter har specialiseret sig i value-aktier, dvs. aktier, som de mener er alt for billige. De fremhæver tre aktier på tværs af deres aktiefonde, som de ser et markant potentiale i - herunder Canadian Pacific og Bakkafrost.
Læs også: Investorer flået tilbage til virkeligheden - værste aktiestart i to årtier
Formueforvalteren forventer, at investorer i stigende grad vil fokusere på mulige undervurderede aktier i takt med, at verden gradvist bevæger sig væk fra de økonomiske udfordringer i 2023.
»De fleste har nydt godt af fremgangen hos "The Magnificent Seven", eller de syv store amerikanske teknologiselskaber, der har drevet over halvdelen af verdens samlede afkast i 2023. De øvrige selskaber og specielt de mindre er prisfastsat til økonomiske nedgangstider. Virkeligheden ser dog mere positiv ud, og når inflationen engang kommer under kontrol og falder, så forventer vi, at historien gentager sig, og at valueselskaberne dermed får et løft,« lyder det fra Skagen Fondene.
I det lys fokuserer vi på tre selskaber, der udviser bemærkelsesværdigt potentiale for 2024.
Canadian Pacific
Den første aktie, som formueforvalteren fremhæver er Canadian Pacific, som man finder i fonden SKAGEN Global. Det skyldes især, at Canadian Pacific ifølge dem har en tydelig konkurrencefordel. Den nylige fusion mellem Canadian Pacific og Kansas City Southern har skabt det første jernbanenetværk, der strækker sig fra Canada til Mexico, en unik konkurrencefordel der er svær at efterligne. Dette træk har endnu ikke fået den fortjente anerkendelse på markedet, lyder vurderingen:
»Vi mener, at potentialet for det sammenlagte selskab derfor er undervurderet af markedet, og vi mener fortsat, der findes en upside på over 40 pc.«
Der er ifølge Bloomberg 37 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 27 en købsanbefaling, 10 analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser analytikerne samlet set et kurspotentiale på 8,7 pct.
Bakkafrost
Den anden aktie, som Skagen Fondene fremhæver, er aktien i Bakkafrost, en færøsk lakseopdrætter. Aktien er for nylig blevet en del af porteføljen i Skagen Vekst
Bakkafrost nyder ifølge den professionelle investor godt af en unik geografisk placering, der giver dem en markant fordel i lakseproduktionen.
»Indtil videre har resultaterne dog været blandende, hvilket har været med til at sende aktiekursen ned. Nu mener vi, at aktiekursen er faldet så meget, at prisen kun reflekterer værdien på den færøske del af virksomheden – med andre ord får man den skotske del af virksomheden mere eller mindre gratis med i købet.«
Bakkafrost-aktien er til sammenligning faldet 4,6 pct. i løbet af de seneste 12 måneder.
Der er ifølge Bloomberg 12 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 6 en købsanbefaling, 6 analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser analytikerne samlet set et kurspotentiale på 4,4 pct.
Korean Re
Den tredje aktie, som formueforvalteren ser et stort potentiale i, er et koreansk forsikringsselskab. Korean Re er med deres ord et klassisk eksempel på den type af upopulære og undervurderede selskaber, som man foretrækker hos Skagen Fondenes aktiefond, Skagen Focus.
Det koreanske forsikringsselskab har de seneste år genereret tab i forsikringsdelen af virksomheden, hvilket er et resultat af høj risiko og dårligt forsikringshåndværk.
»Foreløbigt er Korean Re værdisat på et niveau, der tilsiger, at tabene vil fortsætte i evig tid fremover. For eksempel er aktien kun prisfastsat til 35 pct. af selskabets bogførte værdi. Hvis ledelsen formår at tage de rigtige beslutninger og sænke risikoen i forsikringsvirksomheden, mener vi, at aktien har en upside på 60 pct. i forhold til dagens kurs.«
Læs også: 40.000 danskere har betalt skat af de samme penge to gange: Nu er der hjælp på vej
Læs også: Aktien er braget op - nu hæver dansk gigant forventningerne

Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.


Trump ønsker kæmpe ændring