Kunne du bruge 5.200 kr.? Det vil de fleste nok svare ja til.

Og for tusindvis af danskere er det faktisk muligt at få fat i omtrent det beløb – i hvert fald hvis de holder ferie.

Således har omkring 751.000 lønmodtagere 3,9 mia. kr. til gode i feriepenge. Det svarer i gennemsnit til 5.200 kr. pr. person.

Sådan lyder det fra ATP i en pressemeddelelse, der nu opfordrer danskerne til at holde ferie og få deres penge udbetalt – ellers går de tabt, da sidste frist er den 31. december 2024.

»Hvis du ikke får afholdt ferie, risikerer du som lønmodtager at gå glip af penge, du har optjent, men du får heller ikke ladet op og hvilet krop og sind, som er vigtigt for et sundt arbejdsliv,« siger Anne Kristine Axelsson, der er koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP.

Der er især timelønnede lønmodtagere og fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn, som enten har skiftet job eller er ledige, som mangler at bestille feriepengene. 

Er man forhindret i at holde ferie inden årets afslutning, har man mulighed for at få overført ferien til næste år, fremgår det videre af meddelelsen.

borger.dk kan man få klarhed over, om man har feriepenge til gode. Du kan klikke her og logge ind med MitID. 

Læs også: Satserne er ude: Se, hvad du kan få i kørselsfradrag næste år

Læs også: Investeringsdirektør tabte som ung 1 million kroner på fejlslagne investeringer: Det kan I lære af mine fejl