Syvhundredehalvtreds millioner kroner.

Der var alt andet end blot et symbolsk beløb på spil i Eurojackpot i weekenden.

Og præmien blev vundet af en person i Tyskland, skriver Danske Spil.

Ifølge det schweiziske medie Bluewin landede de mere end 750 millioner i den tyske delstat Baden-Württemberg.

Det voldsomme beløb er er tysk rekord. Aldrig før har en tysker vundet så mange penge i et lotterispil.

I 2024 vandt en dansker et beløb i samme størrelsesorden, hvilket må siges at være decideret livsomvæltende.

Chancen for at vinde hovedpræmien i Eurojackpot er en ud af 140 millioner.