Henter kommentarer

Advarer kunder - pas på med at jagte billigt guldkort


Hvis du jagter et billigt guldkort eller diamantkort, der kan give kundefordele, skal du passe på.

Det påpeger Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen. Han undrer sig over, at værdien af SAS-aktien ikke er 0, men kun tæt på 0.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.

Det kan forklares ved, at investorer jagter kundefordel i det kriseramte flyselskab. SAS har ellers selv udtalt, at SAS-aktierne bliver værdiløse de kommende måneder.

Men nogen spekulerer måske i at sikre sig et billigt loyalitetskort, bemærker han.

»Det kan ikke helt udelukkes, at nogen kan have bundfisket aktier med udgangspunkt i loyalitetsfordele og håbet på, at SAS ikke ændrer ved det,« forklarer Per Hansen i en kommentar.

Vis mere

»Prisen på loyalitetskort kan have fået nogen til at tænke: hvis kursen er 0,02 koster det ”kun” 100.000 x 0,02 = 2000 kroner at købe sig til et 'guldkort', forklarer han.

Men du skal læse det med småt, advarer Per Hansen. Han henviser til, at betingelserne for loyalitetskort kan blive ændret med kort varsel. 

»Hvis du derfor har købt dig til en fin titel igennem aktier, kan det være en kort fornøjelse og en stakke frist, hvis SAS beslutter at ændre den erhvervede status med kort varsel,« forklarer han.

Sådan udlægger SAS selv rammerne, påpeger han:

Vis mere

SAS' aktiekursen kan ifølge ham også forklares med spekulation i, at aftalen ikke går igennem i sin nuværende form, eller at shortere - investorer, der har satset på kursfald - er tvunget til at købe SAS-aktier tilbage.