Henter kommentarer

Advarer mod Tesla i bedste sendetid: 'Farligt, ufærdigt produkt'


3,8 mio. kr.

Så mange penge har den amerikanske tech-entreprenør, Dan O'Dowd, brugt på at advare amerikanske Superbowl-seere mod at købe biler fra Tesla. Det skriver CNN.

Mens fodboldglade amerikanere så Superbowl-finalen natten til mandag, dukkede der i reklamepausen for seere i fire amerikanske storbyer en noget usædvanlig reklame op.

Midt i bedste sendetid advarede Dan O'Dowd om at købe Tesla-biler, fordi bilernes selvkørende system i O'Dowds øjne er yderst farligt. Det skal dog bemærkes, at O'Dowd er en form for konkurrent til Tesla, idet han er grundlægger og direktør i Green Hills Software, der producerer software til selvkørende biler.

»Tesla har fejlet gang på gang med at rette op på fejlene i sin defekte selvkørende software,« forklarede O'Dowd om Superbowl-reklamen ifølge CNN:

»Når du køber en ny Tesla, finansierer og sætter du Elon Musk i stand til at lægge et farligt, ufærdigt produkt på vores offentlige veje«.

Det er ikke første gang, at Dan O'Dowd retter skytset mod Tesla. Under Superbowl sidste år købte tech-entreprenøren også reklameplads for at advare mod Tesla.

De dyrebare reklamesekunder blev dengang brugt til at vise en film, hvor en selvkørende Tesla kørte en barnevogn og en dukke i børnestørrelse ned.

I år blev reklamespottet brugt på at vise to videoer, hvor Teslas biler kører galt. En af videoerne viser angiveligt, hvordan en Tesla kører ind i en truck ved et kryds. I den anden video kører en Tesla forbi et stopskilt og rammer ind i en parkeret bil.

Teslas autopilot har resulteret i 17 dødsfald, skrev The Washington Post i juni.

Læs også: Stor satsning i gang - syv nye elbiler på vej

Læs også: Syv særlige aktier er de seneste år stormet frem: Her er strategens bud på de kommende vinderaktier