Advarsel gør investorerne nervøse: Her er mandagens finansielle overblik


Godmorgen og velkommen til ugens første handelsdag.
Aktierne står til at blive mindre værd i mandagens handel, efter flere store virksomheder indenfor kunstig intelligens i weekenden har råbt op om at skrue tempoet ned for udviklingen af teknologien.
Det har skabt bekymringer på aktiemarkedet, da lige præcis AI-sektoren har drevet de seneste års kursstigninger.
Den kommende uges store begivenhed løber af stablen onsdag, hvor Fed-chefen Kevin Warsh deklarerer om den amerikanske centralbank kommer til at hæve renten eller ej.
Vi starter den finansielle overflyvning i Asien, hvor handlen allerede er i gang:
Japanske aktier bliver lige nu mindre værd og dykker 1 pct., når man ser på Nikkei-indekset.
De kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong, stiger. Hang Seng-indekset går frem med 0,4 pct.
Rykker vi videre mod Europa, står europæiske aktier til at blive mindre værd, når børshandlen skydes i gang kl. 9 i Europa.
Futures for det toneangivende Stoxx 50-aktieindeks indikerer, at aktierne vil falde tilbage med 0,3 pct. i børsåbningen. Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.
På den anden side af Atlanten står de amerikanske aktier også til at falde tilbage.
Læs også: Novo Nordisk skifter navn
Teknologiaktierne står til at falde 1,25 pct., viser futures for Nasdaq-indekset, mens det brede S&P 500-indeks står til at åbne med fald på 0,5 pct. Dow Jones-indekset indikeres ned med 0,1 pct.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber. Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber der er i Dow Jones her.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der stiger i mandagens handel.
Olien handles til 107,9 dollar for en tønde af den toneangivende Brent-olie, mens den amerikanske WTI-olie nu koster 103,3 dollar pr. tønde.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er faldet en smule tilbage og ligger nu på 4.329 dollar pr. ounce.
Kryptovalutaen bitcoin er steget med 0,5 pct. seneste døgn, og den digitale mønt koster nu 77.568 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
Læs også: Trump trodser dyster advarsler: 'Den, der vinder AI-kapløbet, vinder'
Læs også: ISS afslører nye finansielle forventninger til 2028
Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer