Henter kommentarer

Advarsel til aktieinvestorer: Du skal være virkelig forsigtig


Der er grund til at være virkelig forsigtig på aktiemarkedet lige nu.

Hvis den sidste bastion falder, skal aktieinvestorer forberede sig på kraftige udsving, lyder advarslen fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, i en kommentar mandag. Det er 2023s børsfest, der får advarselslamperne til at blinke.

Selvom centralbankerne har annonceret, at de vil trække penge ud af markedet via likviditetsopstramninger, så viser tallene, at »afmedicineringen fra likviditetslykkepillerne er en illusion.«

Læs også: Størstedelen af investeringslegendens formue ligger i disse 5 aktier

»Den  fortsat lempelige likviditetssituation ligner en af flere forklaringer på festhumøret på aktiemarkedet hidtil i år. Det maner virkelig til forsigtighed, når afmedicingen fra likviditetslykkepillerne nu formodentlig snart igen bliver genstartet,« lyder det fra Jacob Pedersen.

Hvis du har aktier, gælder det om at holde øje med den japanske centralbank, mener han. Den japanske centralbank står ifølge ham som »den sidste bastion med sin ultralempelige politik med fortsat rentekurvekontrol,« forklarer han med henvisning til centralbankens rentekurvekontrol, som dikterer renten den 10-årige japanske statsobligation.

»Hvis den sidste bastion falder, kan det skabe betydelige udsving på de finansielle markeder og blive en øjenåbner for aktieinvestorerne om, at æraen med ultralempelig pengepolitik virkelig er slut,« lyder det fra aktieanalysechefen.

Risikoscenariet er, at centralbankerne - både i USA og Europa - holder renterne på et højt niveau i en» rum tid« for at få bugt med inflationen.

Der er risiko for, at det i stedet bliver en 'udskudt landing' – altså en måske hårdere landing, som følge af endnu højere renter bare lidt længere ude i fremtiden.

»Efter måneders aktieoptur er det svært at få øje på, hvad der skal drive kurserne videre opad i et stadigt svært økonomisk miljø, hvor markedsforventningerne til indtjeningen stadig ser vel optimistiske ud,« vurderer han.

Aktiepotentialet ser størst ud i USA, vurderer man hos Sydbank.

Amerikanske aktier er ifølge banken 'den mindst usikre havn'. Emerging markets-aktier, dvs. aktier i vækstlandene nyder godt af Kinas genåbningen efter coronanedlukningerne. Mindst attraktivt er europæiske aktier, der er påvirket af Ruslands overfaldskrig på Ukraine, vurderer Sydbank.

Læs også: Kapitalforvalter: Denne sektor har ikke ramt bunden

Læs også: Nordnet: Usikkerhed skaber særligt dilemma for aktieinvestorer