Henter kommentarer

Advarselslamperne blinker: Det mener Sydbank om frygten for stort kursfald

Foto: Mathias Svold
Vis mere

Flere og flere advarer om, at vi lige nu er vidne til en boble inden for kunstig intelligens, der kan sende aktierne kraftigt ned.

Det er dog ikke alle, der deler den bekymring. Sydbank vurderer nemlig, at aktiefesten kan fortsætte, så længe økonomien ikke oplever tilbagegang. 

Banken betragter kunstig intelligens som et afgørende tema for investorerne, også selvom aktierne lige nu er dyre at få fingrene i.

»Så længe økonomien ikke viser tegn på at være på vej mod recession, er vi ikke overnervøse ved en dyr prisfastsættelse, men den lægger en begrænsning på aktiefesten herfra,« skriver aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

Det er heller ikke uden risiko, hvis man begiver sig ud i at investere i kunstig intelligens. 

Sydbank er nemlig på den korte bane nervøse for, om de virksomheder, der investerer tungt i kunstig intelligens, får de forventede effektiviseringer - og hvor hurtigt det sker.

Sydbank er ikke alene om den grundlæggende positive stemning over for den fortsatte aktiefest. 

Analytikerne har store forventninger til indtjeningsvæksten i 2026. De tror nemlig, at der kommer en indtjeningsfremgang på 13,5 pct. – forventningen til 2025 lå på 8,6 pct.

Derfor er der heller ikke plads til særlig mange indtjeningsskuffelser i de kommende kvartaler, hvis forventningerne skal indfries, skriver Sydbank.