Der er et nyt medlem af det fine selskab i det toneangivende danske aktieindeks C25

Det oplyser Nasdaq, der driver Københavns Fondsbørs i en meddelelse. 

Tankrederiet Torm bliver således en del af C25-indekset med virkning fra mandag d. 24 juni 2024. 

C25-indekset er en liste over de største og mest handlede aktier på det danske aktiemarked. Indekset dækker over 24 selskaber, da A. P. Møller - Mærsk optræder med både sin A og B-aktie. 

Torm er et dansk rederi, som sejler med raffinerede olieprodukter såsom benzin, diesel, jetbrændstof og des lige. Det seneste år er Torm-aktien steget med 39 pct. på børsen og selskabet har opnået en markedsværdi på knap 22,8 mia. kr. 

Det seneste år er C25-indekset steget med 8,3 pct. 

Læs også: Storbank i ny forudsigelse: Det vil der ske med aktierne i resten af 2024

Læs også: Unge har ikke penge til at bo i de store byer