Hvor det tidligere var sådan, at alle teknologiaktier vandt på AI-temaet, er der de seneste måneder, ikke mindst her i starten af 2026, kommet langt mere fokus på, hvem der er vindere og tabere i AI-ræset. 

Det er især blevet tydeligt efter den store markedskorrektion i softwareaktier, hvis udvikling er væsentligt forskellig fra udviklingen i hardwareaktier. 

I år er softwareindekset i S&P 500 faldet med over 20 pct., mens det tilsvarende hardwareindeks kun er nede med knap 2 pct. 

Siden den seneste top ultimo oktober er det endnu værre, da softwareindekset er nede med knap 30 pct. Årsagen er ikke mindst den hastige udvikling i AI-teknologier, herunder den nemme mulighed for ”vibe coding” med bl.a. Claude Code. 

Markedstesen er, at softwarevirksomhederne ikke kan kræve lige så høje abonnementspriser for deres generaliserede softwareprodukter, når slutbrugerne har mulighed for selv at udvikle egenudviklet software fuldstændigt tilpasset egne behov.

AI-temaet er ikke dødt, hvilket afkastudviklingen i råmaterialer, energi og hardware også bevidner om, men der er stigende bekymringer for, at AI-teamet er ved at æde sine egne børn. 

Der er altså kommet en vis portion AI-forskrækkelse i markedet. Men det er ikke kun softwarevirksomheder, der er blevet ramt af AI-forskrækkelsen. 

I sidste uge tog aktiekurserne for store logistikvirksomheder, herunder danske DSV, et stort dyk, da det kom frem, at et mindre amerikansk selskab, Algorhythm Holdings, vurderede, at man vha. kunstig intelligens kunne skalere fragtmængden med 3-400 pct. uden at skulle ansætte flere folk. 

At en tidligere karaoke-producent med en begrænset markedsværdi og markedstyngde kan få markedsværdien for store logistikvirksomheder til at falde så voldsomt siger lidt om, hvor stor AI-forskrækkelsen og frygten for kreativ destruktion på tværs af sektorer er i øjeblikket. 

Vi har også set AI-forskrækkelsen påvirke konsulenthuse, advokathuse, revision og finansielle tjenesteydelser.

Jeg forventer, at tesen om, at der er forskel på vindere og tabere inden for kunstig intelligens vil fortsætte. Men det gælder også inden for software. Lige nu har korrelationen mellem mange softwareaktier været 1, dvs. de er faldet i tandem. 

For nogle softwarevirksomheder vil nedturen fortsætte, mens vi for andre godt kan se en potentiel kraftig genopretning. Der er f.eks. stor forskel på systemsoftware og applikationsoftware.

Umiddelbart er det svært for mig at se, at ”vibe coding” vil erstatte hverken styresystemer, cloudløsninger eller behovet for cybersikkerhed. 

Det er svært at se, at virksomheder har interesse i at ”vibe code” så centrale del af IT-infrastrukturen væk. Derimod er udfordringerne for en række SaaS-virksomheder (Software as a Service) helt reel. 

Men også her skal man huske på, at der er en række faste omkostninger ved at skifte væk fra alle eksisterende softwareløsninger (tab af know how), ligesom virksomhederne også aktivt internaliserer risikoen forbundet med f.eks. at opdatere software løbende til de skiftende regulatoriske rammer og krav.

Det kan dog også være fordelagtigt at se udover ren teknologi og tænke over, hvem der får glæde af ”vibe coding”-narrativet. Altså med andre ord tænke over, hvem slutbrugerne er, og hvor produktivitetsgevinsterne ved kunstig intelligens til syvende og sidst skal dukke op henne. 

Det er f.eks. hos mindre selskaber, industriselskaber mv. 

Disse selskaber påvirkes af meget andet end blot udviklingen inden for kunstig intelligens, da disse sektorer typisk er mere følsomme over for den generelle økonomiske situation, geopolitik, pengepolitik og finanspolitik. 

Men det er værd at bemærke, at hvor softwareaktierne i den grad har mistet pusten, så har der indtil videre i år været meget solide afkast inden for f.eks. amerikanske small cap selskaber og globale industriselskaber. 

Vi har altså i den grad også været vidner til en aktierotation i år.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.