Aktien i tøjkæmpen Levi Strauss flyver op med over 10 pct.
Selskabet har tirsdag eftermiddag været ude med et solidt kvartalsregnskab, skriver AL Sydbank i en note.
Investorerne kunne ligeledes varme sig ved en opjustering fra selskabet, som især er kendt for sine jeans.
Selskabet venter både at omsætte for mere og få en højere indtjening pr. aktie, fremgår det af selskabets regnskab.
Den organiske omsætningsvækst ventes at lande på mellem 4,5 og 5,5 pct. Her forventede selskabet tidligere en vækst i omsætningen på mellem 4 og 5 pct.
Den justerede indtjening pr. aktie ventes at lande på mellem 1,42 og 1,48 dollar. Forventningen var tidligere, at denne ville lande på mellem 1,40 og 1,46 dollar pr. aktie.
Levi Strauss-aktien er steget med over 60 pct. det seneste år.
Læs også: Våbenhvile udløser aktiefest: Her ser strateg de bedste muligheder
Læs også: Strateg fremhæver: Disse aktier bliver dagens vindere og tabere
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

