Henter kommentarer

Aktie steg næsten 100 pct. på én dag: Det er der sket

Foto: Kylie Cooper/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Aktien i den canadiske lithiumvirksomhed Lithium Americas endte onsdagen i en stigning på hele 95,7 pct. på børsen i New York.

Den voldsomme interesse i aktien kom efter, at Det Hvide Hus meldte ud, at man var interesseret i at have en ejerandel i selskabet.

Det skriver blandt andet CNBC på baggrund af en embedsmand.

Dermed tager Det Hvide Hus endnu et skridt nærmere mod at have direkte ejerskaber i forsyningskæder inden for råvarer, der er vigtige for USAs interesser.

Lithium er et metal, der er mest kendt for sin anvendelse i batterier, som bruges i alt fra mobeltelefoner og elbiler til computere.

Lithium Americas ejer Thacker Pass-minen i det nordlige Nevada, og minen ventes at blive en af de største kilder til lithium i Nordamerika, skriver mediet.

Tilbage i juli købte det amerikanske forsvarsministerie 15 pct. af aktierne i selskabet MP Materials - også her er aktiekursen siden da mere end fordoblet.