Henter kommentarer

Aktieanalysechef: Danske selskaber har nedbragt gæld men beholdt investeringer


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset
Vis mere

Selvom coronapandemien har gjort ondt på mange brancher og for nogen vendt overskud til underskud, er det alligevel lykkedes hovedparten af de største danske virksomheder at nedbringe gælden - uden at det er gået ud over investeringsniveauet.

Det betyder, at de danske selskaber over en bred kam er står stærk, når covid-19 igen slipper sit tag.

Sådan lyder analysen fra Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

- Selskaber overalt i verden er blevet stresstestet til det yderste under de voldsomme forandringer og forstyrrelser i 2020. Vores analyser af de største danske selskaber viser, at de indtjeningsmæssigt er kommet overlegent igennem krisen, og at de målt i forhold til gældsudvikling, gældsniveau og evnen til at servicere gælden er i en misundelsesværdig position i forhold til de globale konkurrenter, skriver han i en analyse.

- Det tegner efter vores vurdering et billede af, at de største danske selskaber er foran på vigtige punkter i forhold til at kunne styrke positionen og indtjeningsforspringet yderligere i de kommende år, lyder det videre fra Jacob Pedersen.

Ifølge Sydbanks analyse er nettogælden faldet hos 13 af de 21 selskaber, som banken har kigget på. Samtidig er investeringsniveauet højere end på andre markeder.

- Selskabernes investeringslyst er således ikke blevet alvorligt inficeret med covid-19-virus, selv om der er lagt op til et lavere investeringsniveau i 2021 i mange regioner som følge af krisen, lyder det fra Sydbanks aktieanalysechef.

Læs også: Investeringssvindel vokser: Så mange penge blev der snydt for i 2020

Læs også: Kommentar: Microsoft – USA’s svar på Novo Nordisk

/ritzau/FINANS