Investorer skal være forberedt på, at der bliver skruet ned for den europæiske aktiefest.
Sådan lyder advarslen fra Sydbanks aktieanalysechef. Han tror ikke på, at opturen vil fortsætte for europæiske aktier, der ellers er kommet flyvende ind i 2023. Hvorfor? Fordi alt for høje forventninger kan sende aktierne i ud i kursfald, forklarer han.
Læs også: Analytiker: Historisk kan Novo-aktien se billig ud
»De værste indtjeningsscenarier ser ud til at være taget af spillepladen, da vejrguderne har afhjulpet energikrisens værste udfald med lunt, vådt og blæsende vejr. I den forstand har håb været europæernes bedste strategi, men det er nok ikke en langtidsholdbar strategi,« lyder det fra Jacob Pedersen.
Sydbank deler ikke markedets »forhåbninger« om, at Europa kan vriste sig løs af fra inflationens klør favntag uden at ende i
en recession i 2023. Forventningerne er for aktieanalysechefen at se for optimistisk. Det gælder ikke mindst markedsforventningerne om en indtjeningsvækst på 1 pct. i 2023, forklarer Jacob Pedersen, der forventer, at forventningerne vil blive sænket de kommende måneder.
Se listen: Her er danske aktiers udbytte
Det vil også ændre billedet af, at europæiske aktier ifølge ham lige nu handler til en »tillokkende« prisfastsættelse, der er under det historiske gennemsnit for prisen på europæiske aktier.
Det er ingen hjælp, at de hårde toner fra Den Europæiske Centralbank med hans ord er »ret overhørte«, og det vil udfordrer kursstigningerne, når ECB slanker balancen og trækker penge ud af de finansielle markeder.
»Det kan betyde en mere retvisende pris på kreditrisiko – til ugunst for de sydeuropæiske lande – og for investorernes generelle syn på regionens attraktivitet,« forklarer han.
Læs også: Spår opkøb af C25-selskab: 'Sandsynligheden er meget stor'

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner