Henter kommentarer

Aktieanalysechef: Sats på disse sektorer


Regnskabssæsonen løber af stablen, og det kan puste til aktierne, så investorer med lav risikoappetit kan med fordel kigge mod stabile sektorer.

Sådan er budskabet fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, i en klumme bragt i Børsen.

Han fremhæver selskaber indenfor medicinalbranchen og telekommunikation som nogle, man kan overveje at føje til porteføljen for at styre udenom regnskabssæsonens mulige udsving.

»Selv i disse uvisse tider med krig og kriser bør verden ikke have den store påvirkning på netop disse brancher,« skriver Jacob Pedersen.

Hvis man er mere risikovillig, så er aktier indenfor cyklisk forbrug og tunge industrivirksomheder en mulighed, skriver han videre. Også banker kan være en rimelig sikker havn, lyder det.

Læs også: Dansk rederi scorer femårig kontrakt

Læs også: Løkkes parti vil ændre aktieskatten: Investér din egen pension