Henter kommentarer

Aktiechef: Derfor stiger aktierne

Her ses aktiechef Philip Jagd fra Sampension.
Her ses aktiechef Philip Jagd fra Sampension. Foto: Sampension
Vis mere

De amerikanske aktier lukkede i pæne stigninger i torsdagens handel.

Dow Jones-indekset blev sendt op med 1,4 pct., mens S&P 500 steg 0,9 pct. og Nasdaq-indekset gik frem med 0,7 pct.

Fra Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, gemmer forklaringen sig på den gode stemning i svage arbejdsmarkedstal.

»Amerikanske aktier når endnu en gang nye højder. Det skyldes ikke mindst, at vi torsdag fik endnu et svaghedstegn fra arbejdsmarkedet i USA i form af nye tal, der viste en markant stigning i antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge,« siger han i en kommentar og tilføjer:

»Tallene styrker investorernes tro på en rentenedsættelse fra Fed i næste uge, hvilket var med til at løfte aktierne.«

Fredag er der ikke lagt op til en kursfest i samme omfang. I skrivende stund peger futures for de tre ledende amerikanske indeks på en flad åbning.