En af de mere spændende chipaktier.
Sådan lyder ordene om den amerikanske chipproducent Broadcom fra Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef i H. C. Andersen Capital og fast porteføljeforvalter i Millionærklubben, i fredagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben.
Broadcom designer, udvikler og fremstiller halvledere - også kendt som mikrochips.
»Det er absolut en af de slags aktier, jeg synes man kunne overveje at lægge i porteføljen for at rykke sig lidt væk fra Nvidia, der er den største AI-vinder,« lyder det fra aktiechefen.
Han forklarer, at det er en af de aktier, han selv holder øje med.
Læs også: Stor dansk investor advarer: En risiko lurer på aktiemarkedet
Tilbage i foråret blev aktiemarkedet ramt af en bølge af begejstring omkring kunstig intelligens, eller AI, efter lanceringen af chatGPT. Det gavnede chipdesigneren Nvidia på aktiemarkedet, som laver de vigtige chips til implementeringen af kunstig inteligens.
Lige nu er investorer i markedet i gang med at forsøge at regne ud, hvor anden bølge af hypen omkring kunstig intelligens kommer til at ramme, forklarer Michael Friis Jørgensen.
Og her har han hørt flere nævne Broadcom-aktien, som en der kunne komme med på bølgen.
Dog nævner aktiechefen, at hvis han skulle købe ind i satset omkring anden bølge ville han nok købe sig ind i datavirksomheden Arista Networks før han købte op i Broadcom, som han forklarer leverer et vigtigt produkt, når Nvidias mikrochips skal implementeres.
Læs også: Jyske Bank anbefaler at købe C25-gigant: 'Kursfald giver opsamlingsmulighed'
Men på trods af de pæne ord om de to aktier, så er han i sidste ende noget tøvende:
»Jeg ender nok ligesom altid indenfor chipsektoren med at lade aktierne ligge. Jeg er ikke den største ekspert. Jeg kan godt forstå den langsigtet trend og driverne, og derfor køber jeg ind i dem i ASML,« siger han og henviser til det holladnske selskab ASML, der laver maskinerne til at producere mikrochips, og som han tidligere har været købt ind i.
»Nogen gang er det en god ide, at træde et skridt tilbage i produktionskæden,« pointerer aktiechefen.
Broadcom-aktien er oppe med over 68 pct. det seneste år.
Læs også: Kæmpe redningsplan: Viaplay vil rejse milliarder
Læs også: November var den bedste måned på aktiemarkedet i år


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner