Regnskabssæsonen står for døren, og selvom der venter en stærk afslutning på 2021, kan en stor håndfuld C25-aktier stå for skud, lyder det ifølge Børsen fra Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen.
»Indtjenings- og prognoseskuffelser kan dog blive straffet hårdt, selv for aktier der allerede har taget årets første kurssmæk,« skriver han ifølge mediet i en analyse.
Her nævner han Ambu, Chr. Hansen, Demant, FLSmidth, GN Store Nord, Novo Nordisk, Rockwool og Vestas som de mest udsatte selskaber, der har haft udfordringer med flaskehalse og forsinkelser.
Dog er ingredienskæmpen Chr. Hansen gået fri, efter selskabet i sidste uge kunne præsentere regnskabstal, der gav aktien en stigning på 6,7 pct.
Læs også: Vaccine-aktier dykker efter nedslående nyheder
Læs også: Tennisstjerne og fruen har købt dansk coronaselskab

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner