Henter kommentarer

Aktiechef kalder Trumps tip 'ultimativt vildt': 'Jeg har aldrig oplevet noget lignende'

USAs præsident, Donald Trump.
USAs præsident, Donald Trump. Foto: Nathan Howard/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

'NU ER ET FANTASTISK TIDSPUNKT AT KØBE PÅ.'

Sådan skrev USAs præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie Truth Social onsdag klokken 15.37 dansk tid.

Det opslag får nu stor opmærksomhed - og det vækker ikke så lidt undren. Ja, hovedrysten.

For mindre end fire timer senere annoncerede selvsamme Trump, at han havde besluttet at sætte straftolden mod en lang stribe lande på pause i 90 dage.

En udmelding der fik aktierne til at... stige.

Voldsomt, endda.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 lukkede onsdag 9,5 procent højere end dagen før – efter flere tumultariske og blodrøde dage med store fald.

Læs også: Investorer sendte aktierne ud i dramatisk kurseksplosion

Onsdagens stigning var den største på S&P 500 siden 2008 på en enkelt dag i indekset, der af mange eksperter betegnes som verdens vigtigste.

Så Trump fik i den grad ret i sin spådom.

Ikke desto mindre får den analytikere og eksperter til at rive sig i håret.

For her i Danmark havde Trumps opfordring været ulovlig, idet han ligger inde med insiderviden.

»Det er et almindeligt princip, at politikere ikke må misbruge deres viden om de fremtidige beslutninger, som de er med til at træffe, til at handle for egen vinding eller opfordre andre til det. I det lys kan det virke problematisk, at Trump opfodrer til køb, hvis han på det tidspunkt har en viden om, at han snart vil komme med en udmelding, som kan få priserne til at stige,« siger professor i børsret på Københavns Universitet Jesper Lau Hansen til DR.

Over for TV 2 kalder aktieanalysechef hos Sydbank, Jacob Pedersen, Trumps udmelding for 'ultimativt vild' og tilføjer, at han var blevet smidt i fængsel, hvis han havde gjort det samme.

Læs også: iPhone-priser kan tredobles efter Trumps nye tariffer, advarer ekspert

»Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har aldrig oplevet noget, der er i nærheden af at minde om det her,« siger Jacob Pedersen.

Jesper Lau Hansen vurderer, at Trumps opfordring til aktieopkøb næppe vil blive betragtet som strafbar, idet den blev meldt så bredt ud, som det var tilfældet, idet han skrev det på Truth Social, hvor den amerikanske præsident har over ni millioner følgere.

Også de asiatiske aktier er steget markant, efter at Donald Trump har sat straftolden på pause i 90 dage.

Det forventes, at de europæiske aktier vil gøre det samme, når handlen åbner klokken 09.

Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.

Læs også: Stor usikkerhed forude for Mærsk – det mener garvet investor om aktien

Læs også: Boligpriserne fortsætter op: Her stikker de mest af

Find nålen i høstakken - sådan vælger du blandt verdens tusindvis af aktier
Det er ikke varer, der mangler på hylderne, når man skal investere, men hvordan finder man ud af, hvilke aktier det overhovedet er værd at investere i? Millionærklubben byder torsdag 24. april indenfor til et Eksklusiv-arrangement, hvor du kan blive klogere på kunsten at vælge aktier - eller “stock picking”, som det også kaldes i finansverdenen. Hør, hvordan man finder interessante investeringsmuligheder og bliv klogere på alle de små fif og fornemmelser, der ud over selve analysearbejdet ligger bag investeringsbeslutningen hos en række professionelle investorer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet,
Thorleif Jackson, CEO og porteføljeforvalter hos Jackson Familieinvest,
og Kurt Kara, aktiechef og valueinvestor hos Maj Invest.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://euroinvestor.ticketbutler.io/da/e/millionrklubben-eksklusiv-find-naalen-i-hoestakken/