»Sindssygt spændende.«
Sådan lyder ordene fra aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, når han i dagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben skal kigge frem mod onsdagens regnskab fra den store amerikanske teknologivirksomhed Meta Platforms.
Aktiechefen kommer særligt til at holde øje med, hvordan det går med Metas annoncesalg. Meta lever nemlig af at sælge annoncer på sine sociale medier som Facebook og Instagram.
»Det er et af de regnskaber jeg er en smule nervøs for,« siger Michael Friis Jørgensen og tilføjer:
»Vi har virkelig tolket Alphabets regnskab som om, at det digitale reklamemarked har det godt, men Snap har altså nogle andre meldinger.«
Aktiechefen fortæller videre, at han tror vi vil se, at virksomhederne er begyndt at skære lidt i deres annonceomkostninger - og at det vil kunne ses i regnskabet.
Ifølge konsesusestimater fra Bloomberg ventes der en omsætning fra Meta på 41,3 mia. dollar i kvartalet. Samtidig venter analytikerne, at indtjeningen per aktie (EPS) lander på 5,25 dollar.
Meta-aktien er nede med 5,3 pct. i år indtil videre.
Du kan lytte til hele dagens episode af Millionærklubben, hvor panelet analyserer de første 100 dage i den amerikanske præsident Donald Trumps anden præsidentperiode, hvor du normalt lytter til podcast eller i af afspilleren nedenfor:


