Den kinesiske økonomi har haft det svært, men nu begynder det måske at vende, efter den kinesiske centralbank har sænket renten.
Aktierne på børsen i Hong Kong steg med 3 pct. efter udmeldingen, hvilket kunne tyde på optimistiske blandt investorerne. En af de investorer, der kan nyde godt af udviklingen ude øst på, er aktiechef Michael Friis fra HC Andersen Capital.
Han har nemlig en meget stor position i den kinesiske techgigant Alibaba, der med hans ord også forsøger at udvikle kunstig intelligens i forretningen.
»Fejler Alibaba, så sidder jeg i Netto som 80-årig,« lyder det fra aktiechefen i onsdagens udgave af Millionærklubben.
Investoren vurderer nemlig, at selskabets prissætning er 'helt gal', og aktien er 'billig'. De nye tiltag fra den kinesiske centralbank er også behjælpelige, selvom det ikke er en tungtvejende grund for positionen.
»Det er ikke den kinesiske økonomi, at jeg har købt den her aktie, men jeg ved godt, at det er en nødvendighed for, at der kan komme noget afkast,« siger han og tilføjer:
»Der er mange andre ting, der trækker Alibaba-aktien, men det her er kirsebærret på toppen.«
Ifølge dagens gæst Phillip Jagd fra Sampension er aktierne i Kina 20 til 30 pct. for billige, men hvordan kan det være?
Det kan du få svaret på 15 minutter inde i dagens udgave af Millionærklubben. Lyt på Apple Podcasts, Spotify eller tryk play herunder.
Læs mere: Pandora får påtale af Finanstilsynet
Læs mere: Investeringsøkonom fælder dom over Novo Nordisk-høring: Sådan ser han på investeringscasen nu
Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Send os en mail redaktion@euroinvestor.dk med et screenshot af din portefølje, et billede af dig selv samt kontaktoplysninger, og hvad du ønsker, vores eksperter skal hjælpe dig med.

Stor guide: 57 geniale gaver