Det går alt for langsomt med at finde en ny topchef i ISS, der kan tage over efter Jacob Aarup-Andersen.
Det mener aktiechefen i kapitalforvalteren Artha Kapitalforvaltning, Lars Hytting.
Han var overrasket over at se ISS gå tilbage i torsdagens børshandel, efter at selskabet ellers kunne præsentere at man slog forventningerne til den organiske vækst med 11,3 procent mod de forventede 8,5 procent
Og i den sammenhæng mener Lars Hytting altså at processen med at finde en afløser for Jacob Aarup-Andersen, der skifter til Carlsberg, »står helt stille«.
»Det går for langsomt, og det skaber usikkerhed, for en ledelse er noget af det vigtigste. Alligevel skal man fortsat bevare fokus på det fundamentale, og det er altså en top-trimmet forretning. Få nu styr på det sidste!,« lyder det i en kommentar fra Lars Hytting mandag.
Læs også: Analytiker om dansk it-aktie: Den er i høj grad undervurderet
Nyheden om at Jacob Aarup-Andersen skiftede til Carlsberg kom frem i en børsmeddelelse i marts. Efterfølgende faldt aktiekursen i servicekoncernen med 7 procent
Her landede prisen for en aktie på 128,5 kroner, men den er siden steget til en pris på omkring 140 kroner.
I et interview med Euroinvestor har Jacob Aarup-Andersen kaldt skiftet for en unik mulighed:
»Det var en meget unik mulighed, jeg fik. Det var et vindue, der åbnede sig, og Carlsberg er bare en ikonisk virksomhed, og en væsentlig større virksomhed end ISS på børsen,« fortalte Jacob Aarup-Andersen til Euroinvestor.
Læs også: Investeringsbank ser kurspotentiale på 50 pct. i lille dansk aktie - anbefaler at købe den
Læs også: Her er Warren Buffets yndlingsaktie
