Rulletrappeproducent er en god langsigtet investering, vurderer en dansk formueforvalter.
Langsigtet værdiskabelse er det vigtigste i Formueplejes aktiestrategi. Sådan lyder det fra kapitalforvalterens aktiechef, Otto Friedrichsen, i onsdagens udgave af Millionærklubben.» Vores omdrejningspunkt er langsigtet værdiskabelse. Vi vil gerne have selskaber, som har en stærk position. Ikke kun i dag, men også om 15 år,« siger Otto Friedrichsen.
Læs også: Pensionsselskab udbetaler trecifret millionbeløb i kompensation
Han mener, at man bør kigge efter selskaber med en unik markedsposition. Her nævner han den amerikanske producent af rulletrapper og elvatorer Otis.
Otto Friedrichsen fremhæver i den forbindelse en stærk 'driver' for Otis. Opsætningen af nye rulletrapper og elevatorer står ifølge ham for cirka 20 kr. ud af hver 100 kr., som Otis omsætter for, mens den øvrige omsætning kommer fra serviceaftaler.
»Resten af omsætningen kommer fra servicering af det, man har sat op. Indtjening er relativt stabil, når så meget af den kommer fra servicering,« siger Otto Friedrichsen.
Otis-aktien lukkede aktiehandlen torsdag med en kurs på 72,90 dollar.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner