Aktiechef sætter ord på, om han ville købe Novo-aktien nu

Novo Nordisk’ spareplan, der skal barbere 9.000 stillinger væk, skaber naturligt opmærksomhed på aktien – men ifølge aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital er det ikke planen i sig selv, der gør aktien interessant at købe.
Det sker, efter Novo Nordisk har meddelt, at selskabet vil nedlægge 9.000 stillinger ud af sine 78.400 stillinger i alt. 5000 af stillingerne er i Danmark.
»Spareplanen er større, end mange havde ventet, men det er ikke en værdiskabende nyhed. Den er først og fremmest en nødvendighed, fordi Novo har tabt momentum i kampen mod konkurrenterne på fedmemarkedet,« siger Michael Friis Jørgensen, der selv har Novo-aktier i porteføljen.
Han peger på, at Novo-aktien i forvejen er blevet sendt ud i et brutalt kursfald som følge af Eli Lillys fremmarch på markedet for fedmemedicin og den stigende konkurrence fra selskaber, der laver efterligninger af Novo Nordisks populære lægemidler.
Besparelserne ændrer ikke på den grundlæggende udfordring, mener aktiechefen.
»Det er ikke her, Novo-aktien vender,« tilføjer han.
Til gengæld gør det nuværende kursniveau Novo-aktien interessant, vurderer aktiechefen.
»Jeg ville ikke købe Novo-aktien på grund af spareplanen. Men jeg ville købe aktien på grund af prisen, hvor den handler i dag,« siger han.
Det har været ventet, at Novo Nordisk blev nødt til at gøre noget på grund af konkurrencen, understreger aktiechefen. Spareplanen vil ifølge Novo Nordisk give årlige besparelser på 8 mia. kr. inden udgangen af 2026.
Læs også: Novo Nordisk nedjusterer forventningerne
Læs også: Investeringsøkonom om Novo-fyringer: Inden for det forventede
Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner