Hele året har vi ventet på, at økonomien vil vælte ind i et sort hul af recession.
Men lige nu på den korte bane virker det ikke som om, at vi er på vej ned i det hul, som vi troede.
Sådan lyder det fra Michael Friis Jørgensen, aktiechef fra HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben.
»Regnskaberne her i slutningen af regnskabssæsonen har været stærkere end forventet. Forbrugeren er ikke på vej væk. Det kan godt være, at han er mere forgældet og ikke har lige så mange penge i banken, men han bliver ved med at forbruge,« lyder det fra aktiechefen i onsdagens afsnit af Millionærklubben.
Læs også: Danske Bank: Tallene tyder på mild recession
Derfor tror han også på, at vi godt kan forvente nogle kursstigninger her i slutningen af året.
»Vi har ro på tingene, og så er der sæsoneffekten. Slutningen på året er bare stærk. Og alene den viden tror jeg kan presse aktierne lidt op ad,« siger han og fortsætter:
»Overordnet set tror jeg, at vi kommer til at slutte året godt af.«
Dog understreger han, at man ikke skal regne med en kæmpe aktiefest.
Her kan du høre onsdagens afsnit af Millionærklubben:
Læs også: Cheføkonom: Derfor kan vigtigt møde være 'forældede nyheder'
Læs også: Topchef advarer: Verden har reageret for langsomt på Kinas udvikling



Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
