Aktiefond hos Nordea haltede efter sit benchmark. Nu bliver den slugt af en anden - og det vækker kritik
Med lovning om risikospredning, aktiv forvaltning og fokus på økonomisk stærke virksomheder kunne kunder hos storbanken Nordea investere i den europæiske small cap-fond 'European Small Cap Stars'.
For en pris på op mod 1,4 pct. af kundernes investerede midler kunne man få et specialiseret investeringstilbud, hvor porteføljemanagere håndplukkede 50-70 aktier, så investorer kunne tappe ind i potentialet i mindre europæiske virksomheder.
Men det kan man ikke længere.
For efter flere år med dårligere performance end eget benchmark har Nordea nu fusioneret fonden med en anden, der har fokus på store europæiske aktier.
Det vækker kritik fra en privatøkonomisk rådgiver og Forbrugerrådet Tænk.
Nordea forklarer selv fusionen med lavere kundeinteresse i small cap-segmentet i Europa og et fokus på at opretholde en »omkostningseffektiv forvaltning af fonden«. Det argument køber kritikerne ikke, og en dansk forvalter med fokus på samme segment fortæller modsat om stigende interesse for netop europæisk small cap.
Men det vender vi tilbage til. For først skal vi omkring tallene.
Frem til 27. juni var afkastet år til dato 1,54 pct. i Nordeas small-cap fond 'European Small Cap Stars'. Afdelingens benchmark - altså det indeks, som fonden måler sig op imod - er MSCI Small Cap Europe med udbytter geninvesteret. Her var afkastet frem til d. 27 juni 10,5 pct.
De seneste tre år var afkastet i Nordea-fonden 4,4 pct. mens det for benchmarket var på 29,7 pct.
Et opslag på hjemmesiden WayBackMachine - der gør det muligt at se ældre versioner af hjemmesider - viser, at Nordeas fond d. 17. januar 2024 havde underperformet sit benchmark de seneste 10 år.
Forbrugerådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen, vurderer derfor, at årsagen til, at small cap- fonden lægges sammen med Nordeas anden europæiske aktiefond, European Stars, er det dårlige afkast - særligt fordi fonden er aktivt forvaltet:
»Det er tit, at de (aktivt forvaltede fonde, red.) har nogle meget høje omkostninger, og derfor er ideen også, at kunderne kan forvente et højere afkast. Derfor kan jeg ikke lade være med at få den tanke, at når nu de ikke performer så godt, som der er lagt op til, så forsøger man at skjule eller sløre det ved at fusionere den ind i en anden fond,« siger Morten Bruun Pedersen.
Han fortæller, at det ikke er første gang, at Forbrugerrådet er stødt på, at en bank fusionerer en dårligt performende fond ind i en større fond. Samme melding kommer fra Karsten Engmann Jensen, formuerådgiver og indehaver af virksomheden Pengeministeriet.
»Nordea er ikke nogle superskurke her - det her kan du finde i alle banker,« siger han og tilføjer, at han næppe tror Nordea ville have lukket »en god og hæderlig fond«, der havde leveret 30 pct. afkast i snit de seneste tre år.
Karsten Engmann Jensen møder ofte kunder, der ikke har fuldstændig styr på, hvilke fonde de er investeret i gennem banken, da fondene er blevet fusioneret.
Det er et problem for forbrugerne, der ender med et andet produkt i deres porteføljer, end det de oprindeligt havde købt, påpeger Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk:
»Ud fra en porteføljebetragtning og fra forbrugerens side, er problemet, at de nu får en helt anden risikoeksponering i deres samlede portefølje, fordi deres investeringer ryger ind i en anden fond« siger han.
I Nordeas tilfælde vil andele i European Small Cap Stars blive ombyttet til andele i fonden Nordea European Stars, hvor fokus er på europæiske large cap-selskaber.
Rasmus Eske Bruun, direktør i Nordea Invest, udtaler i et skriftlig svar til Euroinvestor, at fusionen blev godkendt af investorerne på en generalforsamling 7. april 2025, og at indstillingen om fusionen og motivationen bag den, var blevet offentliggjort flere uger før.
»Vi indstillede til at fusionere skattefrit over i en fond, som har samme risikoklasse, og som også er en del af vores STARS-familie ligesom den oprindelige fond. Fordelen ved at fusionere frem for at lukke fonden er, at investorerne har mulighed for fortsat at være investeret skattefrit eller omlægge deres investeringer eller afstå disse, hvilket ikke er muligt, såfremt man vælger at lukke fonden,« udtaler Rasmus Eske Bruun.
Morten Bruun Pedersen er stadig kritisk:
»De burde have fundet et andet small cap-tilbud til kunderne. Det kunne være en passiv fond eller en ETF,« siger han.
Euroinvestor har forelagt kritikken for Nordea og bedt om få en kommentar til sammenhængen mellem fondens lave afkast og fusionen.
»Interessen for europæiske investeringer er fortsat stærk, men specifikt small cap-segmentet oplever mindre efterspørgsel,« lyder det i et skriftlig svar fra Rasmus Eske Bruun, der tilføjer, at den manglende interesse gør det »vanskeligt at opretholde en omkostningseffektiv forvaltning af fonden på længere sigt«.
Han påpeger derudover, at fonden og Nordea - på trods af et afkast over både en femårig og tiårig periode - »har måttet konstatere, at lige netop denne type fond ikke har vakt tilstrækkelig interesse hos investorerne.«
Euroinvestor har henvendt sig til den danske kapitalforvalter Symmetry Invest, der også investerer i europæiske small cap-aktier og måler sig selv mod samme benchmark. Her kan man ikke genkende billedet af, at investorerne skulle have mistet interessen for europæiske small cap-aktier.
»Vi har aldrig oplevet så høj interesse og inflow, som vi ser nu. Vi sætter stort set rekord i aktiver under forvaltning måned efter måned,« siger Andreas Aaen, der er adm. direktør og stifter.
Han vurderer, at den manglende interesse for Nordeas fond formentlig er knyttet til dens performance, mens den store interesse for Symmetry Invest hænger sammen med fondens afkast.
Dette kan dog ikke nødvendigvis sammenlignes uden forbehold, da fondene har forskellig strategi og risikoprofil. Symmetry Invest er eksempelvis klassificeret som en AIF-fond, der både kan gå kort og langt i markedet, mens Nordeas fond var en UCITS fond underlagt et andet regelsæt. Derudover har de to fonde forskellig investeringsstrategi.
Afkastet for Symmetry Invests portefølje var på 15,2 procent i første halvår af 2025, mens afkastet de seneste tre år har været på 43,4 pct. Nordeas afkast var i år frem til 27. juni 1,54 procent og på 4,47 pct. de seneste tre år.





















