Henter kommentarer

Aktiekollaps var startskuddet - aktiechef forudser flere konsekvenser


Investorer skal forberede sig på det, der venter forude.

Sådan lyder det fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, i et nyt skriv. Han hæfter sig ved den brutale nedtur, som en række finansaktier er blevet sendt ud i i marts. Der er dog mere i vente. Det skyldes, at centralbankerne stadig er ved at stramme pengepolitikken, lyder det .

»Problemerne i banksektoren er første meget tydelige bevis på, at normaliseringen af verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment med lavrente- og likviditetslyk- kepiller næsten ubrudt i 15 år, har konsekvenser.« forklarer Jacob Pedersen og fortsætter:

Læs også: Markante prisfald er stadig i vente for sommerhuse

»Flere konsekvenser venter, når rentestigningerne for alvor rammer forbrugere og virksomheder hen over de kommende kvartaler.«

For ham at se er centralbankerne ved at stramme pengepolitikken med den ene hånd, mens centralbankerne forsøger at spænde et sikkerhedsnet ud under banksektoren med den  anden hånd. Det er en strategi, der ser ud til at virke, vurderer han.

Det ændrer dog ikke på, at økonomierne i Vesten er »fanget «i noget, der minder om stagflation. Stagflation dækker over scenariet, hvor der er faldende vækst i samfundet, men hvor priserne alligevel stiger.

Læs også: Aktien er braget op - nu er der nyt fra kæmpeinvestor

Samtidig er prisfastsættelsen stadig omkring det historiske niveau, der har været pumpet godt op af den lempelige pengepolitik. I den forstand maner udviklingen stadig til udpræget forsigtighed i forhold til aktieinvesteringer – medmindre inflationen pludselig forsvinder, og renterne hurtigt kan sænkes igen.

Investorer finder ifølge Sydbanks bedre afkastmuligheder i Emerging Markets-aktier samt amerikanske aktier sammenlignet med europæiske aktier.

Læs også: Ørsted klar til at opføre to havmølleparker: 'Vil skabe langsigtet værdi'

Læs også: Grøn dansk aktie rammer 'en vigtig milepæl'