Boozt-aktien er faldet næsten 18 pct. på et år, men en dansk porteføljeforvalter sidder alligevel tilbage med en fantastisk oplevelse.
Det fortæller Johannes Møller, der er porteføljeforvalter hos formueforvalteren MW Compounder. Han har netop besøgt den nordiske mode- og livsstilsselskab Bootz i Sverige, som MW Compounders har investeret i.
Særligt én ting imponerede ham: Havet af robotter
Læs også: Storbank: Disse aktier foretrækker vi
»Det var en fantastisk oplevelse. Et hav af robotter drønede rundt ovenpå deres lagersystem fra Autostore. De plukkede med lynets hast kasser med tøj til selskabets kunder i hele Norden,« forklarer han i en kommentar på LinkedIn.
Johannes Møller fik med egne øjne Boozts distributionscenter nord for Helsingborg at se i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag. Det efterlod ham med indtrykket af en »imponerende« og »effektive« drift.
Han hæftede sig ved, at et af Bootzs investorer kom helt fra Singapore for at deltage i begivenheden. Boozts distributionscenter var ifølge investoren det næstmest effektive i hele verden, husker den danske porteføjeforvalter.
Læs også: Pensionsgigant sætter ord på C25-selskabs opsigtsvækkende opførsel
»Jeg ved ikke, om det passer, men det lød meget godt. Og under alle omstændigheder rejste jeg hjem som en glad og tilfreds investor,« påpeger Johannes Møller og fortsætter:
»Boozt havde en hård tur i 2022. Selskabet skulle genfinde fodfæstet i en verden, der åbnede op igen efter Corona, og hvor der var lav forbrugertillid. Efter en super stærk afslutning på året tror vi på, at selskabet er tilbage på rette spor. «
MW Compounders har stadig Boozt-aktien i porteføljen og glæder sig til at følge den digitale tøjbutiks rejse i 2023.
