
Aktien er faldet tungt: Nu har garvet investor købt op i C25-selskabet
Aktien i det danske medicoselskab Coloplast er dykket mere end 30 pct. det seneste år.
Thorleif Jackson, der står bag Jackson Familieinvest, ser et stort potentiale i aktien, og derfor har han for nyligt føjet den til porteføljen.
Det fortalte han i mandagens udgave af Euroinvestor-podcasten Millionærklubben.
»I min analyse er Coloplast en af Danmarks store aktier. En af de måske fem bedste aktier over de sidste 40 år. De er bare i et godt forretningsområde med en god indtjening, og det er generelt set en veldrevet biks,« lød det blandt andet fra Thorlei Jackson.
Han satte også ord på, at aktien længe har været dyr - og i flere år har den handlet til et P/E-tal på over 25.
P/E-tallet siger noget om, hvorvidt en aktie er dyr eller billig, og jo højere tallet er, jo dyrere er aktien.
I takt med at aktien er faldet i kurs, er P/E-tallet også dykket, og det har Thorleif Jackson udnyttet til at købe aktien.
»Den er faldet fra price earning 35 til price earning (P/E red.) 25 og lidt lavere faktisk. Det har vi benyttet som en mulighed til atkomme ind i aktien,« siger han.
Thorleif Jackson kan dog ikke endegyldigt svare på, om købet er langsigtet eller ej.
Han gætter blandt andet på, at det kan gå ligesom med biotekselskabet Novozymes, der sidenhen er fusioneret med Chr. Hansen og er fortsat under navnet Novonesis, og transportkæmpen DSV, hvor deres P/E-tal pludselig steg kraftigt på kort tid.
»Og så kan det godt være, vi sælger den igen med stor gevinst inden for et par år, men det kan også være, vi har den de næste 20 år og får et godt afkast fra udbytterne og væksten, hvis den holder sig på 25 price earning,« siger han.
Få Thorleif Jacksons syn på en lang række andre aktier i mandagens udsendelse af Millionærklubben. Lyt med via afspilleren her eller i din foretrukne podcastapp.



Genialt: Det her kort skal du have

Stor guide: 57 geniale gaver





















