Henter kommentarer

Aktien er nærmest udslettet: 'Fuldbyrdes katastrofen?'


Aktien i et af de største og mest kendte streamingselskaber er faldet »ekstremt meget«, men venter der en aktieoptur eller fuldbyrdes katastrofen onsdag?

Det er det store spørgsmål for ud for, at Viaplay fremlægger regnskab for tredje kvartal onsdag. Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar om streamingselskabet.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.

»Vi taler om en aktie, hvor investorerne har kun omtrent 5 pct. af de markedsværdier tilbage, som de havde for blot 1 år siden,« bemærker han.

Læs også: Se listen: 10 aktier, der kan tabe på vægttabsmidlernes popularitet

Nedturen tog fart i sommer - natten til den 5. juni - hvor bestyrelsen fyrede Viaplays-direktør uden, at »de og investorerne reelt [...] vidste, hvor galt det stod til med økonomien,« lyder det fra Per Hansen.

En lille håndfuld uger senenere blev den økonomiske usikkerhed og forvirring total, mener han.  I en redningsplan hed det, at Viaplay skulle fokusere på Skandinavien, og at der skulle være frasalg af »det meste andet«. Viaplay ville desuden finde allierede og skære antallet af ansatte med mere end 25 pct.

Tre større investorer - herunder franske Canal+ og norske Schibsted - meldte sig efterfølgende på banen, men ingen af dem har overraskende nok fremlagt en plan for at overtage Viaplay, bemærker Per Hansen.

Forventningen er nu, at Viaplay onsdag fremlægger en aftale med bankerne, forklarer han. 

Læs også: Her er 3 luksusaktier, du ifølge finanshus bør have i porteføljen næste år

»For investorerne kan det være en mulighed, men også et valg mellem pest eller kolera. 95 pct. (af aktieværdien, red.) er forsvundet, og hvis Viaplay sammen med nye kreditter skal udstede flere nye aktier for at retfærdiggøre nye lånetilsagn, kan det hele ”omtrent være lige meget” kunne man forestille sig investorerne tænker,« lyder det fra Per Hansen.

Investeringsøkonomen ser derfor fire scenarier for sig onsdag:

Et det første scenarie kan Viaplay-aktien blive sendt ud i en stor kursstigning. Det vil være markeds reaktion, hvis Viaplay har sikret sig en finansiel livline fra bankerne, så selskabet ikke skal udstede nye aktier, vurderer Per Hansen. Men investorer skal slå koldt vand i blodet, hvor sandsynligheden er for ham at se lav.

I det andet scenarie, der ifølge ham er mere sandsynligt, får Viaplay stillet nye kreditter til rådighed, men Viaplay er stadig tvunget til at hente 1-2 mia. svenske kroner i ny aktiekapital. 

Læs også: Markedsanalytiker: Udsigt til dansk aktiefest

»På den ene side udvander det de nuværende investorer, og nogle vil kapitulere. På den anden side har Viaplay en mulig god fremtid på trods af udvanding.«

Aktiekursen kan i hans optik gå begge veje.

I et tredje og 'ikke urealistisk' scenarie vil en af de helt store aktionærer i Viaplay - eller en udefrakommende - komme med et købstilbud på det kriseramte selskab. Viaplay-aktien er kollapset i en grad, så »stort set alle investorer – store som små, har lidt meget betydelige kurstab på deres aktieindkøb.« 

Men selv om Viaplays markedsværdi er lav, skal en køber også overtage en 'snærende' gæld. Et opkøb omfatter nemlig ikke kun om markedsværdien af egenkapitalen - altså værdien af aktierne - men den samlede værdi af Viaplay, der er udtrykt som gæld + markedsværdi - også kaldet entreprise value, forklarer Per Hansen.

»Et samlet bud som going concern ligger formentlig et godt stykke over det nuværende kursniveau op i nærheden af der, hvor de som ejer 10 %+ har købt eller endnu højere.«

Et fjerde og mindre sandsynligt scenarie er, at »Viaplay må konstatere, at det er svært at få forretningen til at hænge sammen. De går i gang med et 'fire sale',« lyder det fra Per Hansen.

Læs også: Tesla nærmer sig investering på 2 mia. dollar i Indien

Læs også: Omfattende hackerangreb: 'Det er noget af det mest alvorlige, jeg har set'