Aktieveteranen Lau Svenssen er overbevist om potentialet i en dansk aktie, der målt på aktiekursen, er blevet sendt ud i børsmørket.
Han er vurderer, at aktien i service- og teknologivirksomhed Solar er en langsigtet vinder
Det er på trods af, at aktien har fået et ordentligt hak i tuden de seneste år. Aktien har tabt knap 30 pct. i år, mens investorer, der har ejet aktien i de seneste tre år, har set deres investerings smuldre med 46 pct.
Men det skræmmer ikke Lau Svenssen, der foruden at være fast porteføljeforvalter i Millionærklubben er chefanalytiker i Svenssen og Tudborg.
I torsdagens liveblog, hvor den garvede investor besvarede spørgsmål fra Euroinvestor-læserne, blev Lau Svenssen spurgt ind til sine forventninger til Solar, som ventes at præsentere regnskab fredag.
»Jeg mener, at det er en langsigtet vinder, der er nede i hullet,« lød det blandt andet fra Lau Svenssen, som mener, at selskabet har »været langsomme til at tilpasse sig aktiviteten.«
»Der bliver mere at lave for dem, hvis verden skal blive mere bæredygtig. Men det skal begynde at gå bedre i år, det er det, man skal kigge efter i regnskabet, om det begynder at pege den rigtige vej,« tilføjede han.
Solar er specialiseret i installation af kabler, vvs og el. I 2023 omsatte virksomheden for 13 mia. kr.
Læs også: Børshus mener, dansk aktie kan stige 50 pct.
Læs også: Trump overrasker - kræver magt, der kan få vidtrækkende konsekvenser

