Techgiganten Broadcom har haft en markant stigning på 86 pct. de sidste 12 måneder, men er faldet knap en pct. den seneste måned.

Men hvor skal aktien hen herfra? Euroinvestor har set på, hvad analytikerne rundt omkring i de forskellige finanshuse mener om Broadcom-aktien i den amerikanske tech-gigant, og hvordan de anbefaler, at man handler aktien.

Broadcom er en af verdens absolut største halvledervirksomheder og har udvidet med forskellige softwareforretninger, der har en årlig omsætning på over 63 milliarder dollar. Broadcom har produktion inden for blandt andet halvledere, trådløs netværk, bredbånd og lagring.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Broadcom-aktien, så er de optimistiske omkring den fremtidige udvikling for selskabet.

Der er ifølge Bloomberg 59 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har hele 56 en købsanbefaling, mens kun 3 analytikere har en holdanbefaling. Ingen analytikere har en sælg-anbefaling på aktien.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså det niveau, de i gennemsnit vurderer, at aktien vil nå inden for de næste 12 måneder, forventer de, at aktien kan stige til 476 dollar fra den nuværende kurs på 446 dollar.

Samlet set indikerer det et kurspotentiale på næsten 7 pct.

Blandt de, der er mest positive over for Broadcom-aktien, finder man Baird og BNP Paribas. Begge har købsanbefalinger og kursmål på henholdsvis 630 dollar og 600 dollar.

I den anden ende af skalaen ligger finanshusene RBC Capital og D.A. Davidson med hold-anbefalinger. De vurderer, at aktien om 12 måneder handle til henholdsvis 360 dollar og 375 dollar.

Hvis du gerne vil være klogere på Broadcom og de øvrige chipkæmper, Nvidia, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.