Aktien har været en rødglødende vinder - analytikerne anbefaler stadig at købe den


Skal du købe op eller sælge ud? Analytikerne har et klart bud på, hvordan du skal handle aktien i et af de største computerchipselskaber i verden, Micron Technology.
Siden årsskiftet er aktien skudt i vejret med lige over 100 pct., og ser man på udviklingen over de seneste 12 måneder, er lyder stigningen på hele 832 pct.
Men hvor skal aktien i Micron Technology hen herfra? Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Micron Technology, så tyder noget på, at aktiens værdi er skudt for højt i vejret. Den massive kursstigning tirsdag på 20 pct. har nemlig betydet, at aktiekursen lige nu har overhalet analytikernes officielle kursmål, før de har nået at justere dem.
Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg 55 analytikere, der har dækning af Micron Technology-aktien.
Af de 55 analytikere har hele 50 en købsanbefaling. 5 analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de altså, at aktien kan falde med 22 pct.
De vurderer, at Micron Technology-aktien kan bevæge sig ned på 696 dollar, hvor kursen nu ligger på 895 dollar.
Den, der er mest positiv over for Micron Technology-aktien, er den schweiziske storbank UBS, der har anbefaler at købe aktien, fordi finanshusets analytikere forventer, at aktien skal helt op i 1625 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man Evercore ISI, der godt nok har en købsanbefaling, men et kursmål på blot 100 dollar.
Hvis du gerne vil være klogere på Micron Technology, Intel, Nvidia, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.
Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.
Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.
Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.